My last day in Bangkok

Så er det sgu blevet onsdag d. 15 dec, min afrejse dato, tude hulk. Jeg har brugt dagen i dag på at vimse lidt rundt i byen og få shoppet det sidste. Jeg har fået kørt min sidste tur på scooter og taget min sidste tur i tuk tuk. det er lidt sørgmodig at skulle forlade Thailand, men det har nu også været en ensom dag når man allerede ved de andre er i Danmark.
Jeg tog på Vegetaren ved Khaosan Road i dag og skal hen og spise på Araberen inden jeg forlader landet, som man siger. George og David følger mig til skytrain så jeg kommer sikkert til lufthavnen.
Min kufferter står klar (sikkert med mega overvægt) og alt er pakket, så nu er jeg så klar som man kan blive. Og der er nu 6 timer og 20 minutter til jeg flyver ....
For ikke at blive raskløs har jeg lavet en plus og minus liste over ting jeg kommer til at savne i Thailand og dem jeg ikke vil savne og det samme for Danmark. Den lyder nogenlunde således:

Thailand

Ting jeg vil savne:

1. Min frugt mand; jeg har hver morgen givet ham 10 baht for de dejlige smagfulde frugter han sælger, han smiler altid over hele 5 øren. Dog på nær den dag jeg ikke havde lige penge, der fik han lidt stress med at finde bytte penge på min 100 baht seddel.

2. Farver og liv; Det er utroligt med de farver i Thailand, det gør en glad, alle taxaer er enten pink, gule, grønne, blå nogle 2 farvet. Selv gaffatape findes i alle regnbuens farver. Livet, når du bevæger dig ud på gaden, duften af gadekøkkenerne. Suk, jeg vil ikke hjem.

3. Regler eller mangel på samme; at man kan køre 5 på en scooter og at man bare skifter vejbane som det passer en. Der er ingen sure gamle mænd og koner der råber; "kan du SÅ få sele på" eller "Hallo du går over for rødt". Det findes ikke her! Hurra, alle overskrider loven og der er forresten heller ikke nogen sele.

4. The Monk Studio; menneskerne jeg har mødt, de har været så venlige og meget taknemmelige for at vi har valgt at arbejde for dem. Gæstfriheden, og hver gang de har lært os et nyt ord på thai. De steder de har vist os. Jucks baghave, de lange aftener, hygge og smil. Lucas og katten der desværre ikke længere er i blandt os.

5. Strandende; ja hvad er der at sige?!? Jeg er forelsket i Thailands strande. Jeg har kørt pænt mange kilometer tilsammen for at nå ud til tropeøerne.

6. Thai massage; Thai massage er og bliver fantastisk! Vores lokale sted har tjent en god formue, men de er altså også super gode og meget venlige. Jeg må hen og sige farvel til dem snart og lige få en gang massage før den lede flyvetur hjem.

7. Varmen; ja der er ikke meget at sige her, 30 grader hvem ville ikke have det!

8. ATM; når ATM maskinen begynder at synge når du hæver penge, det er sgu ret morsomt skønt jeg blev meget forskrækket første gang.


Ting jeg ikke vil savne:

1. At være forang; det er super deskriminerende at være hvid hernede. Alle prøver at få penge ude af en! Jeg tror jeg ved hvordan afrikan amerikans havde det under slaveriet. Vidst er de glade for én men man kan ikke helt lade være med at tænke at det er fordi man har penge. Og det har man jo igrunden ikke, ihvertfald ikke mere. Man er og vil aldrig være anderledes uanset hvor meget man prøver at passe ind.

2. Taxacahuffører; nu mener jeg dem der har været chauffører i 35 år og stadig ikke kan finde vej! Og det værste er at de ikke tager mod råd, de ved bedst og det er dem der bestemmer. (Come on RCA ligger lige derover, klaphat!) Jeg går ind for at alle taxa chauffører skal have GPS. Please! Dog kan det tage en ud på noget eventyr engang i mellem.
Så en anden ting, at nogle af den ikke forstår dig uanset om du snakker thai eller engelsk, Dog nikker de som om de har forstået dig. RCA yes yes også ender mand ude ved lufthavnen. Right! 500 Baht!

3. Trafficjam; alt for mange biler i Bangkok, og man bruger enormt meget tid på at sidde i en iskold taxa og vente på ens liv bare passerer forbi. Derfor er båd og scooter en god ting.

4. Bil os og smock; forureningen i Bangkok er katastrofal. Hver dag er man fedtet i hovedet og sort når man kommer hjem. Det kan ikke være sundt i længden! Hertil skal også tilføjes lugten af lort fra kloarkerne, det er ekstremt beskidt her.


Jeg vil slutte af med at opfordre alle til at besøge Thailand, det er et must! Det har været nogle fantastiske  4 måneder hernede, det er ubeskriveligt fedt at have oplevet Thailand både på godt og ondt. Vi skal helt sikkert tilbage igen, inden længe.

Glæder mig dog også rigtig meget til at komme hjem til Danmark, jeg savner min familie, venner og selvfølgelig Daniel. Jeg savner faktisk vinter, jeg savner sne, jeg savner jul. Jeg savner vores røv syge lille toilet, hvor man skal bakke ind.
Tanken om hvor let det vil blive at bestille noget og faktisk få det man har bestilt og inden for en tidsrum af 5 min, er fantastisk! Jeg får sikkert stress;)

Det var alt for nu! Vi ses på den anden side. Hjemme i dejlige Danmark!

Savner jer!

Knus fra Rie

Last day at The Monk Studio

Alle ting kommer til en ende og det samme gælder vores ophold her i Thailand. Vi havde i onsdags den sidste arbejds dag på studiet. Det var en lidt underlig fornemmelse. Den sidste bustur mod studiet, fik mig til ekstra at nyde turen til studiet onsdag morgen. Den sidste pose frugt ved min frugtmand. På studiet var stemningen høj og vi inviterede alle ud på aftensmad på en restaurant kun et stykke fra studiet. Da kl lev 18 knappede vi vores Chang øl op og sad ude i gården med musik og hyggede før alle var klar til at spise. Vi havde også en screening af vores bachelor film for dem fra studiet, de var alle meget imponeret!
Det var så syrealistisk at vi allerede var færdige med vores internship og kigger man tilbage på den første dag vi sad her så føltes det som det var i går og alligevel ikke.
Efter maden gik vi tilbage til studiet og drak nogle øl ude i haven, folk sad og hyggede med musik og snacks. De var allesammen meget kede af at vi allerede skulle afsted.

Kigger jeg tilbage på alt den tid vi har været på studiet så er jeg rigtig glad for at have været på internship her i Thailand. Vi har fået lov til rigtig meget på studiet arbejds mæssigt, vi er blevet behandlet som var vi en del af studiet. Dog ville jeg ønske at vi havde animation hele vejen igennem, men sådan var det jo når vi kom herned mellem to produktioner.
Sørgmodig forsvandt vi ud i natten med næsen mod RCA, kl var blevet over midnat og næste morgen havde vi aftalt at tage sammen til Ko Chang. 5 dages strand før vi for alvor vender næsen hjem mod det kolde nord.

Familien samlet i Bangkok

Khason Road

Efter en uges slid og hårdt arbejde for mit vedkommende, og en dejlig uge ved stranden for min families vedkommende, var det tid til at mødes i Bangkok igen.
Jeg havde stadig mange ting jeg gerne ville vise dem i Bangkok. Torsdag mødtes vi i MBK for at få shoppet lidt og for at få syet noget tøj ved vores skrædder. Han har efterhånden tjent en helt del penge på os.
Min mor, far og søster var i mellemtiden flyttet på Raddisson hotel inde i Sukumvit, et helt nyt hotel knap en måned gammel. Det er det vildeste luksus, et enkelt rum er nok til at bo fire i og for ikke at snakke om fladskærmen hvor man kan gå på internettet. der manglede simpelthen ikke noget. Sengen var kæmpestor og dynen lang nok til at det var mig umuligt at stjæle den midt om natten, det var noget min søster sad pris på.
Fredagen gik med at tage ind til Khasan Road hvor der var godt gang i den på en fredag aften. Min søster og jeg havde længe snakket om at få lavet en tattoo hvilket vi også gjorde. Trods min søsters anstrengende ansigts udtryk, der skiftvis var rødt og ligblegt, lagde vi os i stolen og fik vores søskende tattoo. Jeg på mit venstre håndled/ underarm og min søster på den modsatte. Jeg har lavet mit eget alfabet der er inspireret af maya skifter hvor hver bogstav har et tegn. Tilsammen fylder hver tattoo 3 linier og på min står der "This is for my sister Pernille" og omvent "This is for my sister Rie" på hendes arm. Vi er begge rigtig tilfreds med den og stolte over at endelig have fået den lavet. Mor og far synes også den var rigtig flot og de var stolte over min søster gjorde det, trods hendes frygt inden.

Min nye søskende tattoo

Videre gik vi mod Vegetar restauranten for at få falafel og nyde godt af den hyggelige stemning. det er trodsalt en af de bedre restauranter i Bangkok, en vi har besøgt rigtig mange gange.

Lørdagen gik med at tage på sightseeing, vi skulle selvfølgelig ind og se templer. Uheldigvis var Wat Poh lukket, pga Kongens fødselsdag. Men en rar taxachauffør viste os et andet tempel. det var meget mindre men stadig utrolig smukt.
Videre tog vi ind til MBK for at hente vores skræddersyet tøj. På tilbagevejen faldt min søster, mor og jeg over en frisør saloon. Det var tid til et make over mente vi alle tre, det var her min far gav os øjnene og sagde: jamen så smutter jeg tilbage på hotellet og soler mig og drikker en øl. Deal, og løs gik det.

Mig der ligner en siamesisk hund

Vi fik alle tre farvet hår og klippet en ny frisure. det var dejligt at have en rigtig tøse tur og helt klart billigere end hjemme.
3 timer senere gik tre nye kvinder ud af MBK og tog en tuk tuk mod hotellet, vi var allerede sent på den vi havde booket bord i Baiyoke tower kl 19.
Efter en hurtig omklædning var vi shinet op til at gå på restaurant, vi havde inviteret Kirsten med og hun stod glad og ventede på os ved Skyhotel.
Mætte blev vi som altid og vi afsluttede selvfølgelig også med at se udsigten fra toppen af bygningen. 82 etager, der er sgu langt ned blev vi alle enige om. Men det er lige impornerende hver gang.
Resten af aftenen tog vi hjem og slappede af, vi var alle godt trætte og ville være friske til søndagens tur på markedet.

Søndag stod vi tidligt op og mødtes med Kirsten ved Phetchaburi station, vi ville tage metroen til market da det er den letteste vej at komme derud.
Tyve minutter sener stod vi midt i et viavar af boder, markedet er kæmpe stort og man bliver forvirret hvis man skal kigge alle steder. Der gik total shopping i den og vi fik alle købt rigtig mange fine gaver, tasken blev tungere for hver bod vi passerede.
der blev tid til en pause og vi sad os ned på et hyggeligt sted hvor de serverede fruit shakes i vaser, det var nu lidt komisk. Min søster var overbevist om at hendes "glas" var en fiske boule.

Hygge på vegetaren

Videre gik det gennem de smalle gange og benene begyndte at blive trætte, vi skulle dog lige se lidt mere og en til og en til. Pyha, vi blev enige om at det var på tide og smutte hjemaf, min famile skulle jo flyve til aften og deres ferie var ved at være slut. Vi tog til hotellet og hentede vores tasker og tog hjem til RCA for at afslutte turen der. Vi gik ned for at spise thai mad på en anden lokal restaurant, jeg ville have de skulle prøve Kao pat gai (stegte ris med kylling) det faldt i god jord og alle blev godt mætte.
Som afslutning på de lange gåture havde vi bestilt massage ved mit lokale massage sted, de var meget gæad for at blive introduceret til hele min familie. Et par knæk og bræk senere gik vi ud som nye mennesker.
Aftenen afsluttede vi med at gå op på taget af RCA og se ud over byen. Det var kongens fødselsdag i søndags, så det blev fejret med fyrværkeri over hele byen. Men aftenen sænkede sig og varmen ramte vores kinder, blev vi alle enige om at det havde været en fantastisk tid sammen i Thailand. Det var desværre tid til at køre i lufthaven og der blev givet kram og knus og vinket farvel. Sørgmodigt forlod jeg  Bangkok lufthavn. Gud, hvor jeg da følte mig alene.

Familie besøg fra Danmark

Mor og jeg på Buddahview

Sidste uge landede min søster, mor og far i Bangkok lufthavn. Jeg var meget spændt, det er jo efterhånden over 3 måneder siden jeg sidst har set dem. Jeg havde ekstra fået fri et par timer før til at hente dem.
Efter et glædeligt gensyn og nogle kram gik vi ud mod taxaerne og nu fik de for alvor Thailand at se med deres egne øjne.
Jeg var vildt ivrig efter at fortælle og pege ud af vinduet mens vi kørte ind mod byen. Da jeg kiggede om på bagsædet sad de der alle 3 og lignede nogen der var faldet ned fra månen! Jeg havde nok ikke tænkt så meget på at de havde en 11 timers flyve tur bag dem.
Vi tog ind til RCA for at se hvordan jeg bor og for at få lidt at spise nede på den lokale "Natklubben".

Mor, far og Søs med mig på vej til Ko Chang

Senere skulle vi finde et hotel til mine forældre, de havde en nat i Bangkok før vi alle ville tage til Ko Chang på weekend tur. Vi gik hen til Raddisson, som var planen fra starten, men efter som de kun havde suites til en sum af 1800,- danske kroner, blev vi enige om at tage ind til Sukumvit for at finde et billigere hotel.
Det gik også meget fint, vi fandt Miami hotel tæt ved skytrain, praktisk når vi skulle videre næste dag.
Miami hotel var bestemt ikke noget luksus, vi fik os en god griner da vi så værelset. Godt nok var der aircondition, men den larmede så meget, at den bedste løsning ville være at slukke den og svede fremfor at ligge søvnløs.
Jo jo mine forældre var rigtig kommet på backpacker hotel. Min første kommentar var: Ha, her ville Daniels far aldrig have overnattet!
Når jeg nu siger at rummet var lidt skummelt ja, så blev det bestemt ikke bedre i dagslys. Næste morgen da de stod op og gik ned i receptionen, så de den ene gamle mand efter den anden, komme traskende med hver deres thai kvinde. Hvad kan man sige? Så har de også prøvet det. Det røde neon lys hvorpå der stod Miami burde nok havde fået en klokke til at ringe. Meget sjovt at tænke tilbage på.

Næste dag mødtes vi og tog til Victory Monement for at hoppe på en mini bus. Seks timer senere var vi i paradis og værelserne på Buddahview var ti stjernet i forhold til Miami.
Jeg vil sætte billede på fra turen så i kan se hvad vi har lavet. Jeg tog tilbage til Bangkok dagen efter, jeg skulle jo på job hele ugen mens de kunne nyde ferien på Ko Chang.
I løbet af ugen blev jeg selvfølgelig jævnlig opdateret på de forskelle aktiviteter såsom: elefant treking, snorkling, havkajak, massage, solbadning og det gode mad på restauranterne.

Søsan og far venter på færgen til Ko Chang

Søsan og far

Mor på shopping 

Søs og jeg på vej til vandfaldet

Ved vandfaldet

Mig ved vandfaldet

Viewpoint fra Ko Chang

Søs giver den gas på havkajak

Far styrer elefanten mens min mor holder fast

A day at The Monk Studio

Morgen trafikken i Bangkok

Jeg har i den seneste tid helt glemt at fortælle jer lidt om hvordan det går på studiet. så det vil jeg bruge dette afsnit til.
Jeg står normalt op ved 8 tiden, hopper i bad, finder en funky t -shirt, kører tandbørsten rundt i munden hvorefter jeg griber ud efter min fake Mulberry læder skulder taske og hopper ud i den varme morgen luft.
Det første der møder mig inden jeg træder ud på gaden, er vores vagt, der får et smil, et nik og et Sawadi ka.

Jeg krydser togskinnerne i håbet om at der ikke kommer noget tog. Over alt på gaden er der liv, der er gang i gade køkkenerne og man kan dufte krydderier. Der er mylder og alle er på vej på arbejde. Henne om hjørnet står jeg og venter på bus nr. 11 eller 206. Der er flere forskellige slags busser, nogle røde, andre orange og en i creme farvet. De orange og røde busser er de hurtigste, og nok dem der er mest action packed. Det koster 7 baht at komme med (50 øre). De har ingen vinduer som giver fornemmelsen af den varme morgen brise der rammer håret når man drøner derud af. De creme farvet busser er den "dyre" udgave hvor der er aircondition og vinduer, den koster 15 baht. (1,5 kr)

Inden jeg fanger bussen har jeg endnu et morgen ritual, jeg skal købe frugt ved min kære frugt mand. Han har alt og vælge i mellem, men ved dog at jeg foretrækker orange melon og vandmelon. Han kommer dem i en pose og stikker to spyd derned, 20 baht bliver det.
Hurtigt hopper jeg på bussen, for den kører afsted hvis man er den sidste der stiger på, det samme gælder når man står af. Det er om at få enden med.

The Monk Studio entrence

Phattankan jitsip (17) står jeg af og har 5 minutters gang til studiet.
Det første der møder mig på studiet er Lucas, hunden på studiet, den er altid vældig glad for at se en. Når jeg går gennem studiet hilser jeg på alle thaierne og sætter mig på min plads. Kl. er nu 9 og jeg går igang med dagens arbejde.
Vi er i mandags startet på den nye episode af Paddle Pop, P5, hvor Andreas har lavet det meste af storyboardet. Det er action packed animation og lover ret godt i forhold til tidligere produktioner.

Når kl når de 12 samles vi med forskellige fra studiet og går ud til frokost sammen. Vi spiser for det meste i nærheden, men somme tider hopper vi i flere biler og kører længere væk.

De mest brugte spise steder er dog; Papaja stedet, Pool stedet, The Village, Kyllinge stedet og det på den anden side. Alt er utrolig velsmagende hernede.

Ved 13 tiden er vi tilbage på studiet og arbejde igen. Ved 15 - 16 tiden får vi som regel fælles mail om at der enten er: ICE CREME!!!, Meatball guy eller roti!!!

Is manden kører rundt på en lille hjemmebygget rød scooter med tilhørende tag og sælger de populære Paddle Pop is. Vognen har også Paddle Pops theme song, den sidder indgroet på hjernen.

Meatballs

Meatball guy sælger alle mulige forskellige slags kød boller på små spyd, man vælger hvad man vil have og han varmer dem i frituren og kommer dem i en pose sammen med sur/sød chilli dressing og et par agurker.

Roti manden laver små pandekager på sin vogn, der kommer godt med smør, sukkercreme og chokolade. De smager fantastisk, men nok ikke noget man skal have hver dag hvis man vil passe på  figuren.

Omkring kl 18 er dagen slut og man pakker sammen og tager hjem mod RCA. Vi tager som regel en taxa når vi følges af, men det er lige så let at hoppe på bussen og gå det sidste stykke. Trafikken er altid kaotisk, men man kan være heldig at komme ind i en god stime.
Hjemme på RCA går vi enten ned og træner i det tilhørende træningscenter, går ned og får massage ved 7-11 eller spiser på en af de lokale restauranter.
Det var en normal hverdag beskrevet herfra Bangkok. Det er altid fantastisk at stå op til en ny dag og tanken om at vi har mindre end 2 uger tilbage på studiet er meget sørgmodigt. Det er med at nyde den gode varme, blomsterne og palme trærerne som skyder ud overalt.

Roti manden og 2 glade køberer

Håber i har det godt hjemme i DK og er i julestemning. Jeg har selv lidt svært ved at sætte mig ind i det, det er jo stadig som om jeg er i en god juni måned.

Ha det godt til vi ses

Mange tanker fra Rie

Ko Samet - time for some rowdyness

Efter Cambodia oplevelse, godt på ondt blev vi enige om at der var tid til noget Rowdyness. Så så snart vi ankom til Bangkok tog vi videre med minibus til Ko Samet.
I bussen mødte vi to amerikanere der blev vores weekend buddies. Katherine og Dalia from the USA, de var meget underholdende og arbejde begge i Bangkoks røvhul som skolelærer.
Sent om aftenen ankom vi til øen i speedbåd. Stranden var oplyst i vilde neon farver og der var fest på hver en strand.
Vi brugte begge dage på at feste, se fireshow, hvilket var ret impornerende, danse limbo under ild stand og se på ring of fire samt ild sjipning. Fireshowet bestod af 10 fyre der i bare overkrop jonglerede med ild fakler, flasker og pinde. Det var rimlig impornerende og også en smule hot!!
Vi havde vidst alle fire brug for at skejte ud og holde fest weekend. Vi spiste og drak som nogle svin og var til fest hvor vi fik malet selvlysende neon farver i ansigtet. daniel og jeg sendte et lys afsted ud over havet og ønskede. det er en tradition hernede at købe en rislampe på stranden og sende den afsted i natten, det er utrolig flot også. Hvilket minder mig om at næste weekend er der lysfestival i Thailand så der vil man se tusinder af lys ud over vandet.
Om søndagen tog vi en lille tur på scooter dog var vejene for hullede til det var sikkert at køre 2 på en scooter så jeg gik en tur langs stranden mens Daniel kørte ned til syd delen og så øens wiew point.

Senere på dagen tog vi ned i den lille by for at besøge en tatoo shop, her fik Daniel sin første tatoo på højre underarm. Sol, måne og stjerne.
Jeg vil slutte af med at sætte nogle billeder på fra den dejlige weekend. Enjoy!

Fireshow

Solnedgang ved Ko Samet

Katherine og Dalia

Mig, Dalia og Katherine

katherine og jeg laver ild limbo

Daniel laver ild limbo

Ønskelys

Daniel med hans nye tatoo og tatovøren

Cambodia - Welcome To The Kingdom

Cambodia set ud fra taxaen på vej mod Angkor city

Her en opdatering fra vores visa run til Cambodia. Vi har nu været 3 måneder i Thailand og det er tid til at få fornyet vores visa. Reglerne er mange når man spørger rundt omkring og det virker lidt som om der ikke rigtig er nogen der helt har styr på præcis hvad reglerne er. Thailand, ja, hvad kan man sige det er jo begrænset hvad der er af regler. Er der nogen, bliver de for det meste ændret eller ikke overholdt.
Det var visarun jeg kom fra. Vi havde gennem studiet bestilt en 3 dags tur til Cambodia med bus, 2 nætter og 3 dage.
Onsdag morgen kl. meget tidligt, 04:30 begav 2 halv sovene turister sig på vej i taxa mod Sukumvit for at hoppe på bussen mod Cambodias grænse. En irriterende dame hunsede rundt med os "Passport Mister" "Sign here Mister", det var lidt stressende allerede der. Ind i bussen til de 20 andre får, der for det meste var  foreigners. Så snart vi fandt vores sæde faldt jeg i dyb søvn og blev først vækket da den irriterende dame havde fundet vejen til microfonen "Hallo, how you feeling, sleepy? Kah" altid efterfulgt af et skide kah (der betyder ja, ok, umhum, nåh) "You now are at the border, kah". Det var der jeg valgte at lukke mine øjne igen. Vågnede ikke før vi skulle ud af bussen, for at vise pas og krydse grænsen.

Angkor City

To Zombie tourister gik mod grænsen, ind i rummet for at stå i række og vente på at få et stempel i passet. Køen var heldigvis ikke så lang, det gik meget smertefrit, med mig ihvertfald.
Så var det jo Daniel. Han havde overstay, hviket betyder han havde overskredet sit visa der eftersigende kun var på 2 måneder. det hele er lidt en lang historie men det hele bunder i en misforståelse med studiet.
Daniel stod pænt der i køen, og ja så så jeg gennem glasruden at damen ved skrænken ændrede ansigtsudtryk fra smil til "WFT"ansigt. Daniel havde 26 dages overstay der lige skulle ganges med den glade sum af 500 pr dag. Det er så omkring de 13.000 Baht (jeg vil ikke engang regne på det i danske kr.!!!) Og her stod jeg på den anden side og pludselig var Daniel væk. Jeg troede med det samme de havde taget ham til fange for han havde jo ikke så mange kontanter på sig. Jeg kunne intet gøre stod i ingenmandsland og en sur vagt bedte mig heletiden om at gå videre. Jeg tog min tlf og brugte de sidste baht på min tlf for at ringe Daniel op. Han var ude for at hæve penge men kunne ikke få mere end 10.000 baht ud. Det betød at jeg måtte skrabe de sidste mønter sammen i min pung eller se frem til 3 dage i Cambodia uden Daniel.

Frokost i Angkor city

Heldigvis havde jeg lige præcis 3000 baht og måtte bede vores guide om at gå igennem tolden og give Daniel pengene. Samtidig håbede jeg ikke at hun rendte over alle bjerge. Hun gav dog Daniel pengene og han var nu tryg ved min side. Dog var vi total broke! Fedt 3 dage i Cambodia uden en krone! Godt nok er det billigt i Cambodia men det var nu ikke den fedeste måde at starte turen på. Dog havde vi hinanden.
Videre ud på den anden side hvor vi mødte vores privat chauffør, der i første omgang tog os til hotel Tropicana, der ligger imellem de to grænser i ingenmands land. Vi koerte gennem by porten: "Welcome To The Kingdom", stod der med store guld bogstaver, det var som et andet Narnia eventyr.
På hotellet fik vi morgen mad og vores chauffør kom for at hente os for bagefter at køre os mod Ankgor City. Det er her alle templerne ligger. Langs landevejen, der i dag er blevet asfalteret, saa mange forskellige kør og landskabet forandrede sig til små fattige huse, nogle af dem uden tag. Markerne var frodige og grønne og nogle steder så man mennesker arbejde i marken.

Welcome to The Kingdom of Cambodia

Et sted stod to kør med lange horn, de var bundet fast til en plov og var igang med at pløje marken. "Det bliver de sgu da aldrig færdig med", tænkte jeg, men hvad de har nok heller ikke andet de skal nå end det. Det mindede mig om de historier min mormor altid fortæller, med Max, en jysk hest de havde da hun var barn, de pløjede ogsaa marken. Vildt at tænke på at et land som Cambodia ikke er kommet længere. Men det gav os da en rejse tilbage i tiden.

Efter to timers køretur ankom vi til byen og vi blev først sat af på en lille hyggelig restaurant, hvor tjenerne var endnu mere udmyg end de er i Thailand. Selve byen var utrolig hyggelig der var broer og meget liv, det virkede lidt som et slags umoderne paris. Stemningen var der men det var jo stadig asien og meget fattigt.
Efter maden kom vores chauffør og kørte os mod dagens første oplevelse: Angkor Thom. På vejen samlede vi en glad Cambidiansk mand op, han lignede Basilmus og havde et stort smil i hele 5 øren. "Welcome to my country", sagde han glad.
Afsted gik det og inden længe fandt vi os selv traskende rundt mellem Angkor Thom's fortryllende tempel, Mangalartha. Templet dækker et areal på 9 km², hvori der ligger adskillige monumenter fra tidligere perioder samt dem der blev etableret af Jayavarman og hans efterfølgere. I centrum af byen ligger Jayavarmans statstempel Bayon.
Vores guide havde masser af historie i aermet og han fortalte livligt løs om ingraveringerne i de forskelige mure. Det var enormt spaendende at høre om, vores guide var også rigtig god til at forklare og fortælle. 

Herefter tog vi mod det længe ventede Angkor Wat tempel, denne del ligger lidt ude for byen og består af hundredevis af templer. I får lige lidt historie om stedet her:

Angkor Wat (eller Angkor Vat)  er et tempel kompleks ved Angkor, Cambodia, der ligger nogle få kilometer nord for den moderne by Siem Reap. Templet er bygget til kong Suryavarman 2. i begyndelsen af det 12 aarhundrede, som hans statstempel. Udenom templet lå hovedstaden, bestående af nu forsvundne træbygninger. Som det bedst bevarede tempel i området er det det eneste tempel, der har bibeholdt sin religiøse betydning op til vores dage, først som hinduistisk tempel indviet til Vishnu og siden som buddhistisk tempel. Templet anses for det arkitektoniske højdepunkt i den klassiske khmerkultur.

Angkor Wat kombinerer to grundformer af khmertempler: tempelbjerget og det senere galleritempel. Det er designet til at repræsentere bjerget Meru, der er hjemsted for guddommene i hinduismen. Inden for en voldgrav og en ydre mur på 3,6 km er der tre gallerier, der hver især er hævet over det forrige med fem store tårne i et kryds i centrum.

Templet er i modsætning til de fleste andre templer i området vendt mod vest, og betydningen heraf er ikke klar. En teori om årsagen er, at templet var et mausoleum, mens en anden forklaring er, at templet var indviet til Vishnu.
Templet har undergået en omfattende restaurering siden det blev kendt i den vestlige verden i 1857. Maurice Glaize, som bl.a. skrev den stadig meget brugte guidebog Monumenterne i Angkor Gruppen, ledede restaureringsarbejdet i perioden 1936-1945.
Templet er generelt beundret for sin storslåethed og harmonien i dets arkitektur samt de omfattende basrelieffer udsmykket med religiøse fortællinger og talrige devaer (venlige guddomme),  asuraer (dæmoniske guddomme) og apsaraer (nymfer).
Cambodja bruger templet som symbol for landet. Det optræder i landets flag og er landets største turistattraktion. Så ved i det!

Os ved Angkor Wat templet

Som afslutning på en begivenrig dag tog vores guide et billede af Daniel og jeg foran Angkor Wat, foran søn hvor templet spejler sig. I kan se billedet her.

Solen sænkede sig over Angkor Wat og vi vendte næsen hjem mod hotellet, men ikke for længe. En halv time senere var der aftensmad på en restaurant, hvor vi skulle se original dans og nyde en kaempe buffet. Det var en smule tourist præget men dog var det vildt at se måden de danser på. Danserne skulle efter sigende vaske fingerene i lemon grass, så de kan bøje lige som græsset. Det ser vildt ud at de kan bøje fingerne så galt. Bagefter kørte vi tilbage til hotellet og skønt kl kun var ni, faldt vi om kuld i sengen og sov med det samme.

Torsdag:

Dagen startede med morgenmads buffet paa hotellet. Ved halv ni tiden blev vi hentet af vores chauffoer, der koerte os mod Cambodias soe. Her skulle vi ud paa en lille sejl tur for at se hvordan folket lever paa soen.Turen var med blandede foelser, det var skoent at komme ud paa vandet igen, dog var det ret brunt og at se hvordan mennesker boede paa toemmerflaade lignende huse, var ret chokerende. De havde stort set intet! Paa nogle af toemmerflaadene var der skoler til de boern hvis foraeldre havde raad.

One dollar koret

Vi gjorde stop ved en krokodille farm, der var over 30 krokodiller samlet i en traekasse der gik ned i vandet. Det virkede lidt klastofobisk og da vi så fik at vide at disse krokodiller bare ventede paa at blive sko og tasker, stod jeg helt af. Det var lige en tand for meget for mig. På selve tømmerflåden var der ogsaa et spise sted og nogle butikker. Over i hjørnet fik vi øje paa en lille pige med en slage om halsen, det var hendes kæledyr. Det var selvfølgelig til at chamere os tourister med. Ganske rigtigt, inden længe stod der 5 børn der alle i kor gentog sætningen "One dollar". Daniel filmede dem og gav den herefter 100 Cambodiske Riel, hvilket er nogle få ører. Pigen kiggede skuffende på dem og gik hen til sin mor med pengene, der bestemt ikke var tilfreds. Tilbage og be om dollars! Vi mødte nogle tourister der sagde at pengene bare gik til alkohol, forælderne gemmer dem ikke til børnen. Det er en meget hård skæbne. Nogle gang er man bare fortvivlet over hvordan det hele hænger sammen hernede, det er skræmmende nogle gange!

Vi sejlede tilbage og tog køreturen tilbage til grænsen, her blev vi sat af på hotellet for at kunne nyde resten af dagen.
Ved syv tiden gik vi ned og spiste aftensmad og resten af aftenen brugte vi paa at se film i fjernsynet inden vi faldt i søvn.

Sådan kan man også bo! (Var det noget Sune???)

Fredag:

Krokodiller der snart bliver til tasker

Dagen startede med den traditionelle morgenmads buffet hvorefter vi blev hentet og kørt til grænsen. Her fik vi udleveret vores pas og det var nu tid til at køre tilbage til Bangkok. Dog havde vi snakket om at tage en bus direkte fra grænsen og ned til Ko Chang, men eftersom den næste bus først kørte kl 13, blev vi enige om bare at tage tilbage til Bangkok for efter at tage en mini bus til Ko Samet. Turen til Bangkok varede 3-4 timer. I bussen faldt jeg i snak med en ældre dame fra London, hun var hernede for at undervise. Vi fik en god snak om landet og deres kulturelle forskelle, hvilket efterhånden sætter spor når man bor hernede. En ting vi begge blev enige om var at ordet "foreigner" er noget man ikke kan ændre. Vi er og vil aldrig blive thaier og det ses tydeligt når man bor hernede og har en hverdag. Der er mange ting der bare ikke fungerer som hjemme. Hele deres måde at tænke på og at vi altid vil være hvide med penge (dog er jeg efterhånden pænt fattig!)
Der er dog også mange positive ting hernede, farverne, landskabet, energien, travlheden over byen, smilene, lugten af gadekøkkener, smagen af kylling (der i modsætningen til DK faktisk findes) solen, varmen, vinden i ens hår når man tager en scooter taxa, friheden der giver folk lov til at køre 4 på en scooter og at sidde 20 mennesker bag på et lad. Så længe man ikke ender i nogle problemer er Thailand et fantastisk land. Jeg vil slutte med disse ord og gå i gang med at skrive om vores dejlige weekend på Ko Samet.

Knus fra Daniel & Rie

Lige et par billede mere fra vores skønne tempel tur: