Khason Road |
Jeg havde stadig mange ting jeg gerne ville vise dem i Bangkok. Torsdag mødtes vi i MBK for at få shoppet lidt og for at få syet noget tøj ved vores skrædder. Han har efterhånden tjent en helt del penge på os.
Min mor, far og søster var i mellemtiden flyttet på Raddisson hotel inde i Sukumvit, et helt nyt hotel knap en måned gammel. Det er det vildeste luksus, et enkelt rum er nok til at bo fire i og for ikke at snakke om fladskærmen hvor man kan gå på internettet. der manglede simpelthen ikke noget. Sengen var kæmpestor og dynen lang nok til at det var mig umuligt at stjæle den midt om natten, det var noget min søster sad pris på.
Fredagen gik med at tage ind til Khasan Road hvor der var godt gang i den på en fredag aften. Min søster og jeg havde længe snakket om at få lavet en tattoo hvilket vi også gjorde. Trods min søsters anstrengende ansigts udtryk, der skiftvis var rødt og ligblegt, lagde vi os i stolen og fik vores søskende tattoo. Jeg på mit venstre håndled/ underarm og min søster på den modsatte. Jeg har lavet mit eget alfabet der er inspireret af maya skifter hvor hver bogstav har et tegn. Tilsammen fylder hver tattoo 3 linier og på min står der "This is for my sister Pernille" og omvent "This is for my sister Rie" på hendes arm. Vi er begge rigtig tilfreds med den og stolte over at endelig have fået den lavet. Mor og far synes også den var rigtig flot og de var stolte over min søster gjorde det, trods hendes frygt inden.
Min nye søskende tattoo |
Videre gik vi mod Vegetar restauranten for at få falafel og nyde godt af den hyggelige stemning. det er trodsalt en af de bedre restauranter i Bangkok, en vi har besøgt rigtig mange gange.
Lørdagen gik med at tage på sightseeing, vi skulle selvfølgelig ind og se templer. Uheldigvis var Wat Poh lukket, pga Kongens fødselsdag. Men en rar taxachauffør viste os et andet tempel. det var meget mindre men stadig utrolig smukt.
Videre tog vi ind til MBK for at hente vores skræddersyet tøj. På tilbagevejen faldt min søster, mor og jeg over en frisør saloon. Det var tid til et make over mente vi alle tre, det var her min far gav os øjnene og sagde: jamen så smutter jeg tilbage på hotellet og soler mig og drikker en øl. Deal, og løs gik det.
Mig der ligner en siamesisk hund |
3 timer senere gik tre nye kvinder ud af MBK og tog en tuk tuk mod hotellet, vi var allerede sent på den vi havde booket bord i Baiyoke tower kl 19.
Efter en hurtig omklædning var vi shinet op til at gå på restaurant, vi havde inviteret Kirsten med og hun stod glad og ventede på os ved Skyhotel.
Mætte blev vi som altid og vi afsluttede selvfølgelig også med at se udsigten fra toppen af bygningen. 82 etager, der er sgu langt ned blev vi alle enige om. Men det er lige impornerende hver gang.
Resten af aftenen tog vi hjem og slappede af, vi var alle godt trætte og ville være friske til søndagens tur på markedet.
Søndag stod vi tidligt op og mødtes med Kirsten ved Phetchaburi station, vi ville tage metroen til market da det er den letteste vej at komme derud.
Tyve minutter sener stod vi midt i et viavar af boder, markedet er kæmpe stort og man bliver forvirret hvis man skal kigge alle steder. Der gik total shopping i den og vi fik alle købt rigtig mange fine gaver, tasken blev tungere for hver bod vi passerede.
der blev tid til en pause og vi sad os ned på et hyggeligt sted hvor de serverede fruit shakes i vaser, det var nu lidt komisk. Min søster var overbevist om at hendes "glas" var en fiske boule.
Hygge på vegetaren |
Som afslutning på de lange gåture havde vi bestilt massage ved mit lokale massage sted, de var meget gæad for at blive introduceret til hele min familie. Et par knæk og bræk senere gik vi ud som nye mennesker.
Aftenen afsluttede vi med at gå op på taget af RCA og se ud over byen. Det var kongens fødselsdag i søndags, så det blev fejret med fyrværkeri over hele byen. Men aftenen sænkede sig og varmen ramte vores kinder, blev vi alle enige om at det havde været en fantastisk tid sammen i Thailand. Det var desværre tid til at køre i lufthaven og der blev givet kram og knus og vinket farvel. Sørgmodigt forlod jeg Bangkok lufthavn. Gud, hvor jeg da følte mig alene.
Det lyder som om I virkelig har hygget jer og fået set en masse, selv om man sikkert sagtens kunne bruge 14 dage mere til alle "seværdighederne".
SvarSlet