Cambodia - Welcome To The Kingdom

Cambodia set ud fra taxaen på vej mod Angkor city

Her en opdatering fra vores visa run til Cambodia. Vi har nu været 3 måneder i Thailand og det er tid til at få fornyet vores visa. Reglerne er mange når man spørger rundt omkring og det virker lidt som om der ikke rigtig er nogen der helt har styr på præcis hvad reglerne er. Thailand, ja, hvad kan man sige det er jo begrænset hvad der er af regler. Er der nogen, bliver de for det meste ændret eller ikke overholdt.
Det var visarun jeg kom fra. Vi havde gennem studiet bestilt en 3 dags tur til Cambodia med bus, 2 nætter og 3 dage.
Onsdag morgen kl. meget tidligt, 04:30 begav 2 halv sovene turister sig på vej i taxa mod Sukumvit for at hoppe på bussen mod Cambodias grænse. En irriterende dame hunsede rundt med os "Passport Mister" "Sign here Mister", det var lidt stressende allerede der. Ind i bussen til de 20 andre får, der for det meste var  foreigners. Så snart vi fandt vores sæde faldt jeg i dyb søvn og blev først vækket da den irriterende dame havde fundet vejen til microfonen "Hallo, how you feeling, sleepy? Kah" altid efterfulgt af et skide kah (der betyder ja, ok, umhum, nåh) "You now are at the border, kah". Det var der jeg valgte at lukke mine øjne igen. Vågnede ikke før vi skulle ud af bussen, for at vise pas og krydse grænsen.

Angkor City

To Zombie tourister gik mod grænsen, ind i rummet for at stå i række og vente på at få et stempel i passet. Køen var heldigvis ikke så lang, det gik meget smertefrit, med mig ihvertfald.
Så var det jo Daniel. Han havde overstay, hviket betyder han havde overskredet sit visa der eftersigende kun var på 2 måneder. det hele er lidt en lang historie men det hele bunder i en misforståelse med studiet.
Daniel stod pænt der i køen, og ja så så jeg gennem glasruden at damen ved skrænken ændrede ansigtsudtryk fra smil til "WFT"ansigt. Daniel havde 26 dages overstay der lige skulle ganges med den glade sum af 500 pr dag. Det er så omkring de 13.000 Baht (jeg vil ikke engang regne på det i danske kr.!!!) Og her stod jeg på den anden side og pludselig var Daniel væk. Jeg troede med det samme de havde taget ham til fange for han havde jo ikke så mange kontanter på sig. Jeg kunne intet gøre stod i ingenmandsland og en sur vagt bedte mig heletiden om at gå videre. Jeg tog min tlf og brugte de sidste baht på min tlf for at ringe Daniel op. Han var ude for at hæve penge men kunne ikke få mere end 10.000 baht ud. Det betød at jeg måtte skrabe de sidste mønter sammen i min pung eller se frem til 3 dage i Cambodia uden Daniel.

Frokost i Angkor city

Heldigvis havde jeg lige præcis 3000 baht og måtte bede vores guide om at gå igennem tolden og give Daniel pengene. Samtidig håbede jeg ikke at hun rendte over alle bjerge. Hun gav dog Daniel pengene og han var nu tryg ved min side. Dog var vi total broke! Fedt 3 dage i Cambodia uden en krone! Godt nok er det billigt i Cambodia men det var nu ikke den fedeste måde at starte turen på. Dog havde vi hinanden.
Videre ud på den anden side hvor vi mødte vores privat chauffør, der i første omgang tog os til hotel Tropicana, der ligger imellem de to grænser i ingenmands land. Vi koerte gennem by porten: "Welcome To The Kingdom", stod der med store guld bogstaver, det var som et andet Narnia eventyr.
På hotellet fik vi morgen mad og vores chauffør kom for at hente os for bagefter at køre os mod Ankgor City. Det er her alle templerne ligger. Langs landevejen, der i dag er blevet asfalteret, saa mange forskellige kør og landskabet forandrede sig til små fattige huse, nogle af dem uden tag. Markerne var frodige og grønne og nogle steder så man mennesker arbejde i marken.

Welcome to The Kingdom of Cambodia

Et sted stod to kør med lange horn, de var bundet fast til en plov og var igang med at pløje marken. "Det bliver de sgu da aldrig færdig med", tænkte jeg, men hvad de har nok heller ikke andet de skal nå end det. Det mindede mig om de historier min mormor altid fortæller, med Max, en jysk hest de havde da hun var barn, de pløjede ogsaa marken. Vildt at tænke på at et land som Cambodia ikke er kommet længere. Men det gav os da en rejse tilbage i tiden.

Efter to timers køretur ankom vi til byen og vi blev først sat af på en lille hyggelig restaurant, hvor tjenerne var endnu mere udmyg end de er i Thailand. Selve byen var utrolig hyggelig der var broer og meget liv, det virkede lidt som et slags umoderne paris. Stemningen var der men det var jo stadig asien og meget fattigt.
Efter maden kom vores chauffør og kørte os mod dagens første oplevelse: Angkor Thom. På vejen samlede vi en glad Cambidiansk mand op, han lignede Basilmus og havde et stort smil i hele 5 øren. "Welcome to my country", sagde han glad.
Afsted gik det og inden længe fandt vi os selv traskende rundt mellem Angkor Thom's fortryllende tempel, Mangalartha. Templet dækker et areal på 9 km², hvori der ligger adskillige monumenter fra tidligere perioder samt dem der blev etableret af Jayavarman og hans efterfølgere. I centrum af byen ligger Jayavarmans statstempel Bayon.
Vores guide havde masser af historie i aermet og han fortalte livligt løs om ingraveringerne i de forskelige mure. Det var enormt spaendende at høre om, vores guide var også rigtig god til at forklare og fortælle. 

Herefter tog vi mod det længe ventede Angkor Wat tempel, denne del ligger lidt ude for byen og består af hundredevis af templer. I får lige lidt historie om stedet her:

Angkor Wat (eller Angkor Vat)  er et tempel kompleks ved Angkor, Cambodia, der ligger nogle få kilometer nord for den moderne by Siem Reap. Templet er bygget til kong Suryavarman 2. i begyndelsen af det 12 aarhundrede, som hans statstempel. Udenom templet lå hovedstaden, bestående af nu forsvundne træbygninger. Som det bedst bevarede tempel i området er det det eneste tempel, der har bibeholdt sin religiøse betydning op til vores dage, først som hinduistisk tempel indviet til Vishnu og siden som buddhistisk tempel. Templet anses for det arkitektoniske højdepunkt i den klassiske khmerkultur.

Angkor Wat kombinerer to grundformer af khmertempler: tempelbjerget og det senere galleritempel. Det er designet til at repræsentere bjerget Meru, der er hjemsted for guddommene i hinduismen. Inden for en voldgrav og en ydre mur på 3,6 km er der tre gallerier, der hver især er hævet over det forrige med fem store tårne i et kryds i centrum.

Templet er i modsætning til de fleste andre templer i området vendt mod vest, og betydningen heraf er ikke klar. En teori om årsagen er, at templet var et mausoleum, mens en anden forklaring er, at templet var indviet til Vishnu.
Templet har undergået en omfattende restaurering siden det blev kendt i den vestlige verden i 1857. Maurice Glaize, som bl.a. skrev den stadig meget brugte guidebog Monumenterne i Angkor Gruppen, ledede restaureringsarbejdet i perioden 1936-1945.
Templet er generelt beundret for sin storslåethed og harmonien i dets arkitektur samt de omfattende basrelieffer udsmykket med religiøse fortællinger og talrige devaer (venlige guddomme),  asuraer (dæmoniske guddomme) og apsaraer (nymfer).
Cambodja bruger templet som symbol for landet. Det optræder i landets flag og er landets største turistattraktion. Så ved i det!

Os ved Angkor Wat templet

Som afslutning på en begivenrig dag tog vores guide et billede af Daniel og jeg foran Angkor Wat, foran søn hvor templet spejler sig. I kan se billedet her.

Solen sænkede sig over Angkor Wat og vi vendte næsen hjem mod hotellet, men ikke for længe. En halv time senere var der aftensmad på en restaurant, hvor vi skulle se original dans og nyde en kaempe buffet. Det var en smule tourist præget men dog var det vildt at se måden de danser på. Danserne skulle efter sigende vaske fingerene i lemon grass, så de kan bøje lige som græsset. Det ser vildt ud at de kan bøje fingerne så galt. Bagefter kørte vi tilbage til hotellet og skønt kl kun var ni, faldt vi om kuld i sengen og sov med det samme.

Torsdag:

Dagen startede med morgenmads buffet paa hotellet. Ved halv ni tiden blev vi hentet af vores chauffoer, der koerte os mod Cambodias soe. Her skulle vi ud paa en lille sejl tur for at se hvordan folket lever paa soen.Turen var med blandede foelser, det var skoent at komme ud paa vandet igen, dog var det ret brunt og at se hvordan mennesker boede paa toemmerflaade lignende huse, var ret chokerende. De havde stort set intet! Paa nogle af toemmerflaadene var der skoler til de boern hvis foraeldre havde raad.

One dollar koret

Vi gjorde stop ved en krokodille farm, der var over 30 krokodiller samlet i en traekasse der gik ned i vandet. Det virkede lidt klastofobisk og da vi så fik at vide at disse krokodiller bare ventede paa at blive sko og tasker, stod jeg helt af. Det var lige en tand for meget for mig. På selve tømmerflåden var der ogsaa et spise sted og nogle butikker. Over i hjørnet fik vi øje paa en lille pige med en slage om halsen, det var hendes kæledyr. Det var selvfølgelig til at chamere os tourister med. Ganske rigtigt, inden længe stod der 5 børn der alle i kor gentog sætningen "One dollar". Daniel filmede dem og gav den herefter 100 Cambodiske Riel, hvilket er nogle få ører. Pigen kiggede skuffende på dem og gik hen til sin mor med pengene, der bestemt ikke var tilfreds. Tilbage og be om dollars! Vi mødte nogle tourister der sagde at pengene bare gik til alkohol, forælderne gemmer dem ikke til børnen. Det er en meget hård skæbne. Nogle gang er man bare fortvivlet over hvordan det hele hænger sammen hernede, det er skræmmende nogle gange!

Vi sejlede tilbage og tog køreturen tilbage til grænsen, her blev vi sat af på hotellet for at kunne nyde resten af dagen.
Ved syv tiden gik vi ned og spiste aftensmad og resten af aftenen brugte vi paa at se film i fjernsynet inden vi faldt i søvn.

Sådan kan man også bo! (Var det noget Sune???)

Fredag:

Krokodiller der snart bliver til tasker

Dagen startede med den traditionelle morgenmads buffet hvorefter vi blev hentet og kørt til grænsen. Her fik vi udleveret vores pas og det var nu tid til at køre tilbage til Bangkok. Dog havde vi snakket om at tage en bus direkte fra grænsen og ned til Ko Chang, men eftersom den næste bus først kørte kl 13, blev vi enige om bare at tage tilbage til Bangkok for efter at tage en mini bus til Ko Samet. Turen til Bangkok varede 3-4 timer. I bussen faldt jeg i snak med en ældre dame fra London, hun var hernede for at undervise. Vi fik en god snak om landet og deres kulturelle forskelle, hvilket efterhånden sætter spor når man bor hernede. En ting vi begge blev enige om var at ordet "foreigner" er noget man ikke kan ændre. Vi er og vil aldrig blive thaier og det ses tydeligt når man bor hernede og har en hverdag. Der er mange ting der bare ikke fungerer som hjemme. Hele deres måde at tænke på og at vi altid vil være hvide med penge (dog er jeg efterhånden pænt fattig!)
Der er dog også mange positive ting hernede, farverne, landskabet, energien, travlheden over byen, smilene, lugten af gadekøkkener, smagen af kylling (der i modsætningen til DK faktisk findes) solen, varmen, vinden i ens hår når man tager en scooter taxa, friheden der giver folk lov til at køre 4 på en scooter og at sidde 20 mennesker bag på et lad. Så længe man ikke ender i nogle problemer er Thailand et fantastisk land. Jeg vil slutte med disse ord og gå i gang med at skrive om vores dejlige weekend på Ko Samet.

Knus fra Daniel & Rie

Lige et par billede mere fra vores skønne tempel tur: