torsdag den 25. november 2010

A day at The Monk Studio

Morgen trafikken i Bangkok
Jeg har i den seneste tid helt glemt at fortælle jer lidt om hvordan det går på studiet. så det vil jeg bruge dette afsnit til.
Jeg står normalt op ved 8 tiden, hopper i bad, finder en funky t -shirt, kører tandbørsten rundt i munden hvorefter jeg griber ud efter min fake Mulberry læder skulder taske og hopper ud i den varme morgen luft.
Det første der møder mig inden jeg træder ud på gaden, er vores vagt, der får et smil, et nik og et Sawadi ka.

Jeg krydser togskinnerne i håbet om at der ikke kommer noget tog. Over alt på gaden er der liv, der er gang i gade køkkenerne og man kan dufte krydderier. Der er mylder og alle er på vej på arbejde. Henne om hjørnet står jeg og venter på bus nr. 11 eller 206. Der er flere forskellige slags busser, nogle røde, andre orange og en i creme farvet. De orange og røde busser er de hurtigste, og nok dem der er mest action packed. Det koster 7 baht at komme med (50 øre). De har ingen vinduer som giver fornemmelsen af den varme morgen brise der rammer håret når man drøner derud af. De creme farvet busser er den "dyre" udgave hvor der er aircondition og vinduer, den koster 15 baht. (1,5 kr)

Inden jeg fanger bussen har jeg endnu et morgen ritual, jeg skal købe frugt ved min kære frugt mand. Han har alt og vælge i mellem, men ved dog at jeg foretrækker orange melon og vandmelon. Han kommer dem i en pose og stikker to spyd derned, 20 baht bliver det.
Hurtigt hopper jeg på bussen, for den kører afsted hvis man er den sidste der stiger på, det samme gælder når man står af. Det er om at få enden med.

The Monk Studio entrence
Phattankan jitsip (17) står jeg af og har 5 minutters gang til studiet.
Det første der møder mig på studiet er Lucas, hunden på studiet, den er altid vældig glad for at se en. Når jeg går gennem studiet hilser jeg på alle thaierne og sætter mig på min plads. Kl. er nu 9 og jeg går igang med dagens arbejde.
Vi er i mandags startet på den nye episode af Paddle Pop, P5, hvor Andreas har lavet det meste af storyboardet. Det er action packed animation og lover ret godt i forhold til tidligere produktioner.

Når kl når de 12 samles vi med forskellige fra studiet og går ud til frokost sammen. Vi spiser for det meste i nærheden, men somme tider hopper vi i flere biler og kører længere væk.

De mest brugte spise steder er dog; Papaja stedet, Pool stedet, The Village, Kyllinge stedet og det på den anden side. Alt er utrolig velsmagende hernede.

Ved 13 tiden er vi tilbage på studiet og arbejde igen. Ved 15 - 16 tiden får vi som regel fælles mail om at der enten er: ICE CREME!!!, Meatball guy eller roti!!!

Is manden kører rundt på en lille hjemmebygget rød scooter med tilhørende tag og sælger de populære Paddle Pop is. Vognen har også Paddle Pops theme song, den sidder indgroet på hjernen.

Meatballs
Meatball guy sælger alle mulige forskellige slags kød boller på små spyd, man vælger hvad man vil have og han varmer dem i frituren og kommer dem i en pose sammen med sur/sød chilli dressing og et par agurker.

Roti manden laver små pandekager på sin vogn, der kommer godt med smør, sukkercreme og chokolade. De smager fantastisk, men nok ikke noget man skal have hver dag hvis man vil passe på  figuren.

Omkring kl 18 er dagen slut og man pakker sammen og tager hjem mod RCA. Vi tager som regel en taxa når vi følges af, men det er lige så let at hoppe på bussen og gå det sidste stykke. Trafikken er altid kaotisk, men man kan være heldig at komme ind i en god stime.
Hjemme på RCA går vi enten ned og træner i det tilhørende træningscenter, går ned og får massage ved 7-11 eller spiser på en af de lokale restauranter.
Det var en normal hverdag beskrevet herfra Bangkok. Det er altid fantastisk at stå op til en ny dag og tanken om at vi har mindre end 2 uger tilbage på studiet er meget sørgmodigt. Det er med at nyde den gode varme, blomsterne og palme trærerne som skyder ud overalt.
Roti manden og 2 glade køberer

Håber i har det godt hjemme i DK og er i julestemning. Jeg har selv lidt svært ved at sætte mig ind i det, det er jo stadig som om jeg er i en god juni måned.

Ha det godt til vi ses

Mange tanker fra Rie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar