mandag den 13. december 2010

Last day at The Monk Studio

Alle ting kommer til en ende og det samme gælder vores ophold her i Thailand. Vi havde i onsdags den sidste arbejds dag på studiet. Det var en lidt underlig fornemmelse. Den sidste bustur mod studiet, fik mig til ekstra at nyde turen til studiet onsdag morgen. Den sidste pose frugt ved min frugtmand. På studiet var stemningen høj og vi inviterede alle ud på aftensmad på en restaurant kun et stykke fra studiet. Da kl lev 18 knappede vi vores Chang øl op og sad ude i gården med musik og hyggede før alle var klar til at spise. Vi havde også en screening af vores bachelor film for dem fra studiet, de var alle meget imponeret!
Det var så syrealistisk at vi allerede var færdige med vores internship og kigger man tilbage på den første dag vi sad her så føltes det som det var i går og alligevel ikke.
Efter maden gik vi tilbage til studiet og drak nogle øl ude i haven, folk sad og hyggede med musik og snacks. De var allesammen meget kede af at vi allerede skulle afsted.

Kigger jeg tilbage på alt den tid vi har været på studiet så er jeg rigtig glad for at have været på internship her i Thailand. Vi har fået lov til rigtig meget på studiet arbejds mæssigt, vi er blevet behandlet som var vi en del af studiet. Dog ville jeg ønske at vi havde animation hele vejen igennem, men sådan var det jo når vi kom herned mellem to produktioner.
Sørgmodig forsvandt vi ud i natten med næsen mod RCA, kl var blevet over midnat og næste morgen havde vi aftalt at tage sammen til Ko Chang. 5 dages strand før vi for alvor vender næsen hjem mod det kolde nord.

1 kommentar:

  1. Kære Rie og Daniel,
    Da I for snart 6 måneder siden fortalte at Rie skulle færdiggøre sine studier i THAILAND og at Daniel ville tage med derud, tænkte jeg "hold da op, - så ser vi dem ikke i lang tid".

    Conny var dog en del skabere end jeg, og sagde promte, VI TAGER DA BARE DERUD OG BESØGER DEM!!"

    Når vi læser jeres lange klumme her og tænker på hvilken gave det virkeligheden var for OS, at I tør tage tiltag til noget så ukendt, som i den grad har gavnet os også, så er vi jer dybt taknemmelige for, at vi har kunnet været en del af jeres, og ikke mindst, I en del af vores eventyr.

    Vi er helt sikre på, at vi sammen i mange år frem, vil kunne finde snakken dreje sig hen på "vores fælles eventyr i Thailand" og ikke mindst som en af mange rejser vi har haft og vil få sammen i fremtiden.

    Østrig med sne og snowboard står for døren om få dage og her er vi vist også allerede på hjemmebane, så mon ikke denne tur også vil bibringe lidt minder til bordsnakken og ikke mindst omkring emnet Thailand!!

    Tusinde tak for jeres fantastiske måde at være på, jeres synlige hiien efter at give os en fantastisk rejse i alle 3 uger vi var der. Det er en oplevelse for livet, men den ville ikke have været den samme uden jer.

    Mange kærlige hilsner og på snarligt gensyn til nye eventyr!!

    Conny og Kim

    SvarSlet