søndag den 22. august 2010

Ayutthaya

Lige når man mindst venter det så er der internet ude i junglen. Så kan jeg jo lige så godt opdatere bloggen :)

Vi ankom trætte, mugne og svedige til Ayutthaya, Thailands anden gamle hovedstad. Vi tog som sagt toget, der bestemt ikke var hverken 1. class eller V.I.P. og tanken om en dejlig lur efter endnu en nat med kun 2 timers søvn, braste hurtigt da toget futtede afsted. Vi snakker om prust, ryst og damp, ja man blev nærmest kastet rundt i sæddet, som var det en eller anden Tivolitur (Demonen). Og det bedste af det hele var toilettet, der selvfølgelig var placeret lige ved siden af vores pladser. Da toget rystede så meget, måtte Daniel senere rede en gammel dame, på de ca. 80 år, fra ikke at falde på snuden.






Efter 2 timer ankom vi til stationen og blev hentet af en skrap thai dame der tog os med i Tuk tuk til hotellet. Efter en times søvn tog vi igen ud på tur i Tuc tuc rundt i byen for at se forskellige ting.


 Første stop var en af de mange (rigtig mange) templer, hvor vi så siddende Buddha i kæmpe stor, senere et mere udendørs tempel og igen endnu et tempel. Ja, lysten blev hurtigt stillet med alle de templer. Dog var de selvfølgelig alle sammen flotte, men områderne var meget tourist præget og man blev hele tiden lokket til at købe. Det fik indtrykkene til at dale lidt, men det var selvfølgelig stadig smukt. Senere så vi ogsaa en elefant by, men elefanterne så meget mishandlet ud, de svingede fra side til side og havde et dødt blik i øjet. Vi forlod hurtigt stedet.



Efter vi kom tilbage til hotellet aftalte vi at leje en båd til en rundtur senere om aftenen. Det blev specielt gjort for os og vi var de eneste 5 på floden, det var meget romantisk og rigtig flot at se templerne blive lyst op i mørket. Vi sluttede turen ved et aftenmarked hvor vi fik dejlig lokal thaimad. En fantastisk afslutning på aftenen.

I morgen tager vi mod Sukhothai hvor vi skal tilbringe 2 nætter i byen. So long - ching wong


     

Ingen kommentarer:

Send en kommentar