1 dags tur til Chiang Rai med grænse besøg i Laos og Burma

Smadret efter jungle turen og halv morgensur, var red bull eleksir et must. Transport middel var denne gang en mini bus med kurs mod Chiang Rai. Før fanden fik sko på var vi allerede over alle bjerge. Første stop var Hot spring water. Nu tænker i nok; sprække i jorden på et øde sted og en åben kilde hvor der fosser op med kogende vand? (Det var ihverfald det vi tænkte). Men nej nej, dette Hot spring var en lille plads hvor der var bygget et hegn rundt om, også var det et tourist helved uden lige! I vandet kogede de æg, hvilket heller ikke gav den bedste lugt fra morgenstunden af. Efter 1/2 times stress af at kigge på boder hoppede vi ind i bilen igen. Guiden der bare ville kaldes, Banan, fortalte løs om informationer. Det virkede som om det ville blive en rigtig lang dag.

Næste stop Det Hvide Tempel, ikke mindre end fantastisk! Det er blevet bygget/betalt af en thailandsk mand (ham Daniel står og laver "Body Krist" håndtegn ved på billedet nedenfor), der har ønsket at bygge et mere morderen syn på buddismen (hans syn). Hele ideen er bygget op på at templet er himmelen og alt udenfor er helved. Så de hvide hænder i ser før broen er folk i helved. Det sjove var at der sad en vagt og lavede lyde fra helved når børn krydsede broen, lidt scary alligevel, men også ret morsomt. Når man kom ind i templet (hvor vi desværre ikke måtte fotografere) er der et kæmpe maleri hvor man ser alt fra den verden vi lever i, twin towers, star wars figurer, mobil tlfer, batman alt det man kender fra tv. Og på skyer bliver folk frelst over til budda i modsatte side af rummet. Øverst på helveds siden, var der et drage hoved/demonen i øjnene var der tegnet Bush og Osama Bin Larden. Ret skræmmende men også meget sandt i vores øjne. Det er svært at forklare men det var et fantastisk maleri på væggene der fyldte hele indersiden af templet. Efter at have kigget på væggen et stykke tid fornemmede man jo godt at vejen ud igen var vejen til helved, Lets go back to hell, sagde Daniel og det gjorde vi så. Men på den anden side, hvis helved er en Star Wars film, så er det vel heller ikke så ringe endda!
Videre tog vi mod grænse landet, der skulle vi på bådtur til Laos. Det var super fedt at sejle mens man kunne se grænsen til både Laos, Thailand, Burma og vejen til Kina (se kortet i billederne) Med ankomst til Laos behøvede vi intet visa, dog de magiske 20 baht løser alt. Guiden sagde noget om vi ville få stemplet på et papir i stedet for i passet. (Det skulle efter sigende give alt for mange problemer for eftertiden, pga de store opium marker her oppe. Politiet vil til enhver tid tro at det kun er derfor man er der. Så hurra for papir!) På Laos blev vi præsenteret for slange/skorpion whiskey, ikke lige det man drømmer om kl 10. om morgenen. Andreas fik dog skaffet en billig flaske whiskey, uden slanger, til 9 kr, hurra for en brandert vi senere skal have.
Vi tog herefter videre mod en restaurant og fik middags mad, for efter at tage til Mae Sai, grænsen til Burma. Det var fedt at se grænsen dog var stedet endnu et sted fyldt med boder hvor man skulle købe og købe. Vi fandt dog nogle dejlige varme kastanjer vi gik og knaskede lidt i, før vi atter tog afsted mod turens sidste stop, The Long Neck village. Hvad er der snart at sige, vi havde forventet en autentisk by, gamle kvinder med halse så lange som giraffer. I stedet kom vi til Thailands svar på The Red Light Destrict i Amsterdam. Byen var bygget af regeringen for tourister, så man kunne se long neck people. Tingen var bare at det var børn der sad i deres små bure,sminkede sig og ventede tålmodigt på at touristerne kunne tage billeder med dem. Det virkede så opstillet og perverst som noget overhovedet kunne blive. Dog var der nogle søde børn med blomster der kom løbende mod os, men når man så tog imod blomsten rakte de hånden frem og sagde "5 bath!", med et bestemt ansigts udtryk. Det var vildt skuffende og ikke rart at være der. En thai pige der var med på vores tur blev også dybt forarget over at hendes land kunne tillade den slags.

Turen hjem var noget af en køretur. Så snart vi havde udfyldt vores blanketter om hvad vi synes om turen, guiden og chaufførens kørsel, hamrede vi afsted med over 100 km i timen. Vejene blev så snoret som spiral og overhalingen gjorde mig af og til nervøs. Dog nåede vi Chiang Mai med livet i behold. Smadret efter en hektisk dag fik vi aftens mad og så herefter dyner, det var lige lovlig meget action på en dag. Ærgeligt der var så meget bras ind i mellem, ville have været fedt bare at nøjes med Det Hvide Tempel og sejl turen til Laos. Men sådan er det jo engang i mellem, nu kan vi jo mest grine af det.