Vi er nu tilbage i Bangkok, med ikke for længe. Vi har nemlig allerede booket en flybillet til Surat Thani, med kurs mod de små tropiske øer, Ko Samui, Ko Pha Ngan og Ko Tao. Vi flyver i morgen kl. 14.
Nu er der dømt paradis for alle pengene. Det var alt for nu, vi opdater bloggen hvis vi kan få en hånd fri fra hængekøjen og de mange drinks.
tirsdag den 31. august 2010
Sidste dag i Chiang Mai
Er du gal hvor var vi smadret, det har vidst været lidt action-packed på det sidste. Træk af aircondition har givet mig en hals med razerblades og en feber så høj som rundetårn. Men er man på eventyr så er man på eventyr. Dog tog vi en stille morgen og tjekkede kun lige ud på slaget 11, efterfulgt af morgenmad (suppe for mit vedkommende) Vores sidste gøremål før vi forlod Chiang Mai var selvfølgelig byens tempel. Vi ville ikke turde at tage afsted uden at have besøgt det (Maya ville være blevet godt skuffet). Og vi er rigtig glade fordi vi gjorde det! Vi tog en bil med receptionisten og hendes kæreste til toppen, hvor vi fik en time til at nyde det flotte sted. Indgangen var en smuk trappe og tågen lå tygt om templet hvilket gav det en ret eventyrlig stemning. Vi var også heldige at få udsigt over hele byen. Der er ikke så meget andet at sige, end at det var en fantastisk afslutning på Chiang Mai. I må selv afgøre det på billederne.
Senere skulle vi allerede tilbage til Bangkok med nat tog, vi blev hentet kl 17 på hotellet. Hurra for billig whiskey til nattog.
Senere skulle vi allerede tilbage til Bangkok med nat tog, vi blev hentet kl 17 på hotellet. Hurra for billig whiskey til nattog.
1 dags tur til Chiang Rai med grænse besøg i Laos og Burma
Smadret efter jungle turen og halv morgensur, var red bull eleksir et must. Transport middel var denne gang en mini bus med kurs mod Chiang Rai. Før fanden fik sko på var vi allerede over alle bjerge. Første stop var Hot spring water. Nu tænker i nok; sprække i jorden på et øde sted og en åben kilde hvor der fosser op med kogende vand? (Det var ihverfald det vi tænkte). Men nej nej, dette Hot spring var en lille plads hvor der var bygget et hegn rundt om, også var det et tourist helved uden lige! I vandet kogede de æg, hvilket heller ikke gav den bedste lugt fra morgenstunden af. Efter 1/2 times stress af at kigge på boder hoppede vi ind i bilen igen. Guiden der bare ville kaldes, Banan, fortalte løs om informationer. Det virkede som om det ville blive en rigtig lang dag.
Næste stop Det Hvide Tempel, ikke mindre end fantastisk! Det er blevet bygget/betalt af en thailandsk mand (ham Daniel står og laver "Body Krist" håndtegn ved på billedet nedenfor), der har ønsket at bygge et mere morderen syn på buddismen (hans syn). Hele ideen er bygget op på at templet er himmelen og alt udenfor er helved. Så de hvide hænder i ser før broen er folk i helved. Det sjove var at der sad en vagt og lavede lyde fra helved når børn krydsede broen, lidt scary alligevel, men også ret morsomt. Når man kom ind i templet (hvor vi desværre ikke måtte fotografere) er der et kæmpe maleri hvor man ser alt fra den verden vi lever i, twin towers, star wars figurer, mobil tlfer, batman alt det man kender fra tv. Og på skyer bliver folk frelst over til budda i modsatte side af rummet. Øverst på helveds siden, var der et drage hoved/demonen i øjnene var der tegnet Bush og Osama Bin Larden. Ret skræmmende men også meget sandt i vores øjne. Det er svært at forklare men det var et fantastisk maleri på væggene der fyldte hele indersiden af templet. Efter at have kigget på væggen et stykke tid fornemmede man jo godt at vejen ud igen var vejen til helved, Lets go back to hell, sagde Daniel og det gjorde vi så. Men på den anden side, hvis helved er en Star Wars film, så er det vel heller ikke så ringe endda!
Videre tog vi mod grænse landet, der skulle vi på bådtur til Laos. Det var super fedt at sejle mens man kunne se grænsen til både Laos, Thailand, Burma og vejen til Kina (se kortet i billederne) Med ankomst til Laos behøvede vi intet visa, dog de magiske 20 baht løser alt. Guiden sagde noget om vi ville få stemplet på et papir i stedet for i passet. (Det skulle efter sigende give alt for mange problemer for eftertiden, pga de store opium marker her oppe. Politiet vil til enhver tid tro at det kun er derfor man er der. Så hurra for papir!) På Laos blev vi præsenteret for slange/skorpion whiskey, ikke lige det man drømmer om kl 10. om morgenen. Andreas fik dog skaffet en billig flaske whiskey, uden slanger, til 9 kr, hurra for en brandert vi senere skal have.
Vi tog herefter videre mod en restaurant og fik middags mad, for efter at tage til Mae Sai, grænsen til Burma. Det var fedt at se grænsen dog var stedet endnu et sted fyldt med boder hvor man skulle købe og købe. Vi fandt dog nogle dejlige varme kastanjer vi gik og knaskede lidt i, før vi atter tog afsted mod turens sidste stop, The Long Neck village. Hvad er der snart at sige, vi havde forventet en autentisk by, gamle kvinder med halse så lange som giraffer. I stedet kom vi til Thailands svar på The Red Light Destrict i Amsterdam. Byen var bygget af regeringen for tourister, så man kunne se long neck people. Tingen var bare at det var børn der sad i deres små bure,sminkede sig og ventede tålmodigt på at touristerne kunne tage billeder med dem. Det virkede så opstillet og perverst som noget overhovedet kunne blive. Dog var der nogle søde børn med blomster der kom løbende mod os, men når man så tog imod blomsten rakte de hånden frem og sagde "5 bath!", med et bestemt ansigts udtryk. Det var vildt skuffende og ikke rart at være der. En thai pige der var med på vores tur blev også dybt forarget over at hendes land kunne tillade den slags.
Turen hjem var noget af en køretur. Så snart vi havde udfyldt vores blanketter om hvad vi synes om turen, guiden og chaufførens kørsel, hamrede vi afsted med over 100 km i timen. Vejene blev så snoret som spiral og overhalingen gjorde mig af og til nervøs. Dog nåede vi Chiang Mai med livet i behold. Smadret efter en hektisk dag fik vi aftens mad og så herefter dyner, det var lige lovlig meget action på en dag. Ærgeligt der var så meget bras ind i mellem, ville have været fedt bare at nøjes med Det Hvide Tempel og sejl turen til Laos. Men sådan er det jo engang i mellem, nu kan vi jo mest grine af det.
Videre tog vi mod grænse landet, der skulle vi på bådtur til Laos. Det var super fedt at sejle mens man kunne se grænsen til både Laos, Thailand, Burma og vejen til Kina (se kortet i billederne) Med ankomst til Laos behøvede vi intet visa, dog de magiske 20 baht løser alt. Guiden sagde noget om vi ville få stemplet på et papir i stedet for i passet. (Det skulle efter sigende give alt for mange problemer for eftertiden, pga de store opium marker her oppe. Politiet vil til enhver tid tro at det kun er derfor man er der. Så hurra for papir!) På Laos blev vi præsenteret for slange/skorpion whiskey, ikke lige det man drømmer om kl 10. om morgenen. Andreas fik dog skaffet en billig flaske whiskey, uden slanger, til 9 kr, hurra for en brandert vi senere skal have.
Vi tog herefter videre mod en restaurant og fik middags mad, for efter at tage til Mae Sai, grænsen til Burma. Det var fedt at se grænsen dog var stedet endnu et sted fyldt med boder hvor man skulle købe og købe. Vi fandt dog nogle dejlige varme kastanjer vi gik og knaskede lidt i, før vi atter tog afsted mod turens sidste stop, The Long Neck village. Hvad er der snart at sige, vi havde forventet en autentisk by, gamle kvinder med halse så lange som giraffer. I stedet kom vi til Thailands svar på The Red Light Destrict i Amsterdam. Byen var bygget af regeringen for tourister, så man kunne se long neck people. Tingen var bare at det var børn der sad i deres små bure,sminkede sig og ventede tålmodigt på at touristerne kunne tage billeder med dem. Det virkede så opstillet og perverst som noget overhovedet kunne blive. Dog var der nogle søde børn med blomster der kom løbende mod os, men når man så tog imod blomsten rakte de hånden frem og sagde "5 bath!", med et bestemt ansigts udtryk. Det var vildt skuffende og ikke rart at være der. En thai pige der var med på vores tur blev også dybt forarget over at hendes land kunne tillade den slags.
Turen hjem var noget af en køretur. Så snart vi havde udfyldt vores blanketter om hvad vi synes om turen, guiden og chaufførens kørsel, hamrede vi afsted med over 100 km i timen. Vejene blev så snoret som spiral og overhalingen gjorde mig af og til nervøs. Dog nåede vi Chiang Mai med livet i behold. Smadret efter en hektisk dag fik vi aftens mad og så herefter dyner, det var lige lovlig meget action på en dag. Ærgeligt der var så meget bras ind i mellem, ville have været fedt bare at nøjes med Det Hvide Tempel og sejl turen til Laos. Men sådan er det jo engang i mellem, nu kan vi jo mest grine af det.
mandag den 30. august 2010
Chiang Mai - Welcome to the jungle (kan synges)
Efter en god nats søvn fik vi morgenmad og var nu klar til at indtage junglen i Chiang Mai. Vi blev hentet i en åben truck, med ingen ide om hvad der rigtig skulle ske. Efter 1/2 times kørsel ankom vi til et marked hvor vi kunne købe de sidste ting før vi bevægede os ind i junglen.
Herefter fortsatte vi mod en elefant landsby hvor vi skulle på 45 min elefant safari gennem junglen. 2 og 2 sad vi os op på en af elefanterne hvor hver elefant havde en guide der styrede elefanten. Vores guide var thai - rasta, det første han gjorde var at stoppe elefanten ved huset hvor guiderne lå og slappede af, her fik han en banan cigar (rullet af banan blade med tobak og træ fra junglen) samt en Chang beer. Han virkede ikke som om noget ravede ham, han ville bare have turen overstået hurtigst muligt! For hver gang vi stoppede ved et hus, fik han en øl. Tilsidst smed han blusen og med hans bukser nede om røven havde vi et pænt syn til hans røvsprække. Vi var de sidste der tog afsted med de første der kom tilbage. Daniel og jeg kunne ikke lade være med at grine af vores alt for ligeglade guide, vi har et billede som minde, griner hver gang jeg ser det.
Skuffede blev vi kørt videre mod en lille landsby hvor vi fik middagsmad før trekking for alvor gik løs.
Med maverne fulde fik vi uddelt en vandre pind, der viste sig at være undværlig. Op af stejle bakker, mens sveden havlede af os som havde vi været i bad, fortsatte vi længere ind i junglen. Vores guide løb afsted som var det det nemmeste i verden. Prustende, dampende og fugtige af sved, lavede vi små stop i junglen for at få pusten. Af små stier, ind under krat, igennem buske og blade, skred vi rundt i den røde ler jord. Aldrig har vi været så røde i hovedet. Vores 2 guider, Nr. One og Mr. Night så stadig ud som om intet rørte dem, dog svedte de. De elsker begge og lave jokes, No jokes no fun, pludselig er de væk og før man ved af de springer de frem bag et træ og forskrækker en. Jokes om tigere, edderkopper og slanger er på højeste mode.
Efter flere timers vandring kom vi til en åbning hvor der var et dejligt vandfald, her måtte vi bade og slappe af den næste 1 1/2 time. Alle hoppede på hovedet i, det var fantastisk at bade efter alt den motion op og ned af bakke.
Vi fortsatte ind junglen og gik gennem rismarker for at komme til nattens lejr, en lille landsby midt inde i junglen. Begge guider har familie i junglen og de kender alle hinanden så for dem er vi på familie besøg. Alt er meget autentisk, det er som rigtig at bo i junglen. I vores lille lejr var en sort gris der gryntede hver gang man gik forbi den, jeg fik hurtigt forkærlighed for den og måtte både sige godnat og godmorgen til den lille gris.
Helt færdige lå vi og slappede af i bambus huset, med udsigt over hele junglen. Familien viste os toilettet (hullet i jorden) og gik i gang med at lave mad til os. Det smagte fantastisk! Efter maden lavede guiderne spil til os, med pinde fra junglen fik vi en opgave der skulle løses. Senere fik Mr. Night fat i guitaren og spillede de sange han kunne. Jeg var skuffet over han ikke kunne Welcome to the jungle med Guns n' roses.
Vi lærte en thai børne sang: Chang Chang Chang, om en lille elefant og vi lærte Mr. Night Lille peter edderkop, han var utrolig god til at udtale dansk og lærte hurtigt teksten, værrer var det med vores thai sang. Jeg måtte holde mig for munden for ikke at grine, det lød nu ret kommisk nogle gange. Den lille pige i landsbyen sang højt og stolt med på Chang Chang Chang.
Vores seng bestod af en stor siv måtte og nogle fugtige hovedpuder. Her ude i junglen er det meget svært at få ting til at tørre, det er meget fugtigt og regner det meste af tiden, Dog er temperaturen stadig høj, så man fryser ikke. Med thai ørntviste og røde myrer kravlende om vores fødder, lagde vi os under tæppet og faldt stille i søvn.
Dag 2 in the jungle:
en dal. Det regnede dog helt sindssygt og lysten til atter at begive sig ud i junglen var ikke stor. Med regnslag og rygsæk begav vi os atter gennem junglen. De små stier var blevet smattede og glatte af nattens regn, vi væddede om 4 chang beer til den der først væltede med snuden ned i mudderet. Gennem junglen fik vi en masse at vide om hvilke ting de bruger fra junglen. Bla. champignon, bambus og dvs. frugter som vi har fået at spise. Vi så grøn-te planter og nogle grønne blade, som hvis man knækkede dem, kunne puste sæbebobler af. Vi så også en klam edderkop, gul og sort, "very poison and do's not taste good" sagde guiden, ikke at man havde lyst til at smage. Efter nogle timers vandring og stadig ingen fald kom vi til en anden landsby her fik vi middagsmad og en siesta, lige hvad vi havde brug for.
Videre drog vi med trætte rystende ben og våde t shirts til aftenens lejr, Riverfall Camp. Et smukt syn mødte os, da vi så vandfaldet, lige ved lejren. Her kunne man hoppe i og lege vandrusjebane, samt få pilling af fiskene i vandet. Efter en forfriskende svømmetur fik vi atter mad og mørket sænkede sig over lejren.
Med os fra den tidligere landsby, havde vi fået følgeskab af 2 fulde teenager; Manilou og Nevin. Manilou er bror til Thai- Rambo, en anden kommende guide der senere også hang ud med os. Efter maden stod den på sjov og spass, og jo mere aftenen skred frem jo fuldere blev de 2 unge. Manilou, der ikke var mere end 2 lorte høj, væltede rundt, stang bacardi, og sagde hele tiden "No woman - No fun, No boom boom - No babies, No money - No honey, No whiskey - I die!". Han satte sig herefter ved Kirsten og lagde kraftigt an på hende. Herefter gik turen til Daniel, det havde vi meget sjov med. Vi sang atter "Chang Chang Chang" og den gik på runde sang med diverse sange. Gangster Nevin rappede på thai jo mere fuld, jo mere agressivt. Thai -Rambo udfordrede drengene i at lægge arm, han var en sej krabat, dog vandt både Daniel og Andreas over ham, trods hans feje tricks. Rambo fortalte han var ved at uddanne sig til guide og at han trænede Mu thai, så Daniel fik hurtigt interesse i at snakke med ham. Rambo var en super cool fyr, ikke som de fulde teenagere og meget engageret i at blive en god guide, hvilket nok skal lykkes for ham.
Før senge tid skulle Daniel og jeg så forbandet meget på toilet, men toilettet, der dog var et alm toilet for en gang skyld, var overkravlet af myrer, så man havde ikke meget lyst til at sidde der, for at sige overhovedet at være inde på toilettet. Så Daniel fik en ide, hvorfor ikke gå full in with nature. Med røven ude over vandfaldet sad vi begge der og sked, i buldrende mørke med lommelygte i munden, på udkig efter farlige dyr! Det var en fantastisk oplevelse værd at prøve. Stolte var vi!
I nattens mørke kunne man senere hører en af hobitterne brække sig. Det var Manilou, der vidst havde kigget for dybt i whiskey flasken. Med et brusende vandfald lige ved vores hytter var det dog svært at falde i søvn. Som at sove ovenpå en motor fra en flyvemaskine!
Dag 3 i junglen:
Vi vågnede efter en kold nat og trods både langærmet og fleece vest, havde kulden stadig trængt sig ind under vores tøj. Godt stive i ryggen efter 2. nat på hårdt siv gul, gik tankerne til vores store seng derhjemme, -hvad man ikke ville give for en nat i den!
Efter morgenmad tog vi en svømmetur i det dejlige vandfald før vi atter drog ud i juglen med trætte ben. Det meste af dagen gik med at gå ned af bakke, hvilket var rigtig ubehageligt. Benene rystede da vi for det meste er gået op af bakke. Heldivis skulle vi ikke gå så langt før vi blev samlet op af en bil. Først krydsede vi en usikker bambus bro, det var noget af en udfordring for der var langt ned og det galt om ikke at falde i vandet selvom guiden beroligede os med, at han nok skulle svømme efter os.
Giftig men flot edderkop! |
Senere kom vi til noget større vandfald hvor vi måtte stå af og gå noget af vejen. Enara stod af som den sidste og fik ikke helt det ene ben med. Det resulterede i en fornem spilt efterfulgt af en tur i floden. Det var underholdning på højeste plan.
Efter rafting fik vi endnu et billede som minde. Vi blev kørt til byen hvor vi startede og fik noget middagsmad som afslutning på turen. Bagefter blev vi kørt hotellet som efter 3 dage i junglen, var steget i standard. Nu var en seng det rene luksus for ikke at nævne, det varme bad.
Resten af dagen gik med at slappe af og kl 19 mødtes vi til noget hygge med guiderne og snak om turen efterfulgt af Chang øl og et slag pool.
Det har været en fantastisk tur i junglen og været alle penge værd. Langt det mest autentiske vi har prøvet. Det har været som at bo i junglen, ingen wellness og ingen kære mor, sundt for en hver at prøve, det sætter tingene i perspektiv.
Abonner på:
Opslag (Atom)