mandag den 25. oktober 2010

Every day life in Bangkok

Opdatering opdatering. Så er det vidst på tide vi endnu engang fortæller hvad vi går og laver hernede. Kan se statistikken på antal læsere er faldet drastisk den sidste tid, det må vi gøre noget ved!


Først og fremmest så er der gået sport i at køre Go-kart. Oven på Tops, vores lokale super marked, ligger der en Go-kart bane. I receptionen står en smuk dame, der efter længere tids observation, har rimlig store fødder str.45 og i grunden er en mand! Har vidst ikke rigtig fortalt hvorledes det står til med ladyboys hernede, men de er over alt. De er lidt svære at spotte der er dog 3 spørgsmål du kan stille dig selv for at komme frem til svaret: "Det ER en mand!"

1. Har personen voldsomt store hænder?
2. Har personen et adams æble?
3. Har personen store fødder?

Kan du svare ja, til en af de 3 spørgsmål, så er det en mand. Disse spørgsmål er det eneste du kan gå ud fra(eller Crocodile Dundee testen!), de har alle sammen bryster og ser meget femine ud! At være ladyboy hernede er meget normalt, det er accepteret og man ser rigtig mange af dem.


Nåh men det var Go-kart vi kom fra. Vi har som sagt fået kørt en del, det har for mit vedkommende været lidt svært at komme op i fart, jeg synes selv jeg kører mega hurtigt, men går under navnet "Sneglen" hernede, øv. I starten kørte jeg en runde på over et minut, "Safty driver!" sagde Go-kart gutten med et smil, ja, det var vel en pæn måde at sige det på. Anden gang vi så kørte Go-kart blev jeg hele 9 sek. hurtigere per runde, så hvis jeg fortsætter sådan når jeg nok de magiske 30 sek per bane, lige som de andre. Daniel er som altid irriterende god! Glæder mig til jeg kan udfordre ham i hest!

Sneglen a.k.a. Safty-driver!!!

I hverdagen har Daniel brugt lidt tid på at spille golf, der ligger en golfbane lige få 100 m fra vores lejligheder. Det er mere sådan en slags golf- øveningsbane (Driveway). Hvis i spørger mig, lidt stenet bare at stå og skyde til en bold. Men bevars, det er faktisk rimlig svært, at for det første at ramme bolden og for det andet at skyde mere end 10 m. Der er nogle rimlig gode eliter ind i mellem, så der går sport i den. Al respekt til Tiger Woods!
Daniel har været derover med Jeppe (en dansker vi mødte på Koh Tao) og skyde lidt til bolde. Jeppe havde lige en uge i Bangkok før han tog tilbage til DK.


Ellers så har vi endnu engang været ved skrædderen, Daniel har fået syet en trenchcoat, så han ikke behøver at gå med sin skijakke udover det fine nye jakkesæt. Den er rigtig flot, han ser bare så fantastisk handsome ud i den. Jeg har fået syet et jakkesæt med tilhørende nederdel og bukser, det er også blevet mega tjekket. Nu er vi de nye Mr. & Miss Smith.
Har også fået syet en gallakjole i mørkelilla silke, lang med fald foran og åben ryg, sexy, det må blive nytårs kjolen i år.


På studiet laver Jonas Melorm og jeg character design til en ny episode af Paddle Pop. Andreas og Kirsten laver storyboard. Vi har fået en del at sige og glæder os til at vi skal igang med at animerer det nye afsnit. Vi skal igang hurtigst muligt måske allerede i starten af nov, så det ser ud til vi når at animerer en del, dejligt.

Udsigt fra tårnet på taget af vores bygning

På fredag har vi Halloween fest på studiet. Festen starter kl. 19 og der er fri grillmad til alle, vi har jo stadig de 30 grader hernede og det regner ikke så ofte mere. Jeg er meget spændt på hvordan de fester hernede. Muay, der står for festen skriver dog "lets drunk", hvilket jeg går udfra betyder - Vi skal være stive! Der er præmie til bedste udklædte så jeg vil dog gøre mit bedste. Det er dog strengt forbudt/respektløst at klæde sig ud som munk og kongen, så går man udenom det, er man rimlig sikker. Ved ikke hvor meget de går op i kostumer. men jeg har tænkt mig at give den hele armen.

I fredags var det 5 års årsdag for den lokale bar så der skulle vi selvfølgelig hen og hygge. Her har i et par rowdy billeder og nyde!
















Kirsten har været så uheldig at forstrække nakken, ikke noget alvorligt. Hun og de andre har været i vandland i weekenden og Kirsten tog det vilde hop udover vandrutsjebanen og landede forkert. Vandland er som alt andet hernede, rimlig vildt i forhold til DK, der er heller ikke de samme sikkerheds tjek som derhjemme. Tingen er, at hun ikke kan dreje nakken, hvilket giver den perfekte anledning til at hun på fredag til festen, satser på at være klædt ud som mumie eller robot. Heldigt at det ikke gik værer og at vi kan grine af det.


Kim & Conny har det godt i Thailand, de er rejst nord på og har oplevet en del. De har bla. været på 1 dags trekking tur i junglen og redet på elefant ryg. I templernes land har de selvfølgelig også set en masse templer allerede. De flyver i dag tirsdag til Ko Chang, en ø der ligger syd øst fra Bangkok nede ved grænsen til Cambodia, for også at opleve de fantastiske strande. Vi rejser også derned i løbet af weekenden for at mødes med dem. Jeg trænger efterhånden også til at komme ud af Bangkok, det er ikke meget sol man får her. En anden ting er at vi jo også kan få dykket lidt, juhuu! Så det kan være i snart får lidt billeder fra vandet igen.

Midt i nov. måned skal vi til Angkor Wat, Cambodia på visa run, vi skal bla. se stedet hvor scener fra Tomb Raider og Kickboxer er optaget.
På arabisk restaurant

Det var vidst alt for nu. Stay tuned

Mange knus og kram fra

Daniel & Rie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar