mandag den 25. oktober 2010

Every day life in Bangkok

Opdatering opdatering. Så er det vidst på tide vi endnu engang fortæller hvad vi går og laver hernede. Kan se statistikken på antal læsere er faldet drastisk den sidste tid, det må vi gøre noget ved!


Først og fremmest så er der gået sport i at køre Go-kart. Oven på Tops, vores lokale super marked, ligger der en Go-kart bane. I receptionen står en smuk dame, der efter længere tids observation, har rimlig store fødder str.45 og i grunden er en mand! Har vidst ikke rigtig fortalt hvorledes det står til med ladyboys hernede, men de er over alt. De er lidt svære at spotte der er dog 3 spørgsmål du kan stille dig selv for at komme frem til svaret: "Det ER en mand!"

1. Har personen voldsomt store hænder?
2. Har personen et adams æble?
3. Har personen store fødder?

Kan du svare ja, til en af de 3 spørgsmål, så er det en mand. Disse spørgsmål er det eneste du kan gå ud fra(eller Crocodile Dundee testen!), de har alle sammen bryster og ser meget femine ud! At være ladyboy hernede er meget normalt, det er accepteret og man ser rigtig mange af dem.


Nåh men det var Go-kart vi kom fra. Vi har som sagt fået kørt en del, det har for mit vedkommende været lidt svært at komme op i fart, jeg synes selv jeg kører mega hurtigt, men går under navnet "Sneglen" hernede, øv. I starten kørte jeg en runde på over et minut, "Safty driver!" sagde Go-kart gutten med et smil, ja, det var vel en pæn måde at sige det på. Anden gang vi så kørte Go-kart blev jeg hele 9 sek. hurtigere per runde, så hvis jeg fortsætter sådan når jeg nok de magiske 30 sek per bane, lige som de andre. Daniel er som altid irriterende god! Glæder mig til jeg kan udfordre ham i hest!

Sneglen a.k.a. Safty-driver!!!

I hverdagen har Daniel brugt lidt tid på at spille golf, der ligger en golfbane lige få 100 m fra vores lejligheder. Det er mere sådan en slags golf- øveningsbane (Driveway). Hvis i spørger mig, lidt stenet bare at stå og skyde til en bold. Men bevars, det er faktisk rimlig svært, at for det første at ramme bolden og for det andet at skyde mere end 10 m. Der er nogle rimlig gode eliter ind i mellem, så der går sport i den. Al respekt til Tiger Woods!
Daniel har været derover med Jeppe (en dansker vi mødte på Koh Tao) og skyde lidt til bolde. Jeppe havde lige en uge i Bangkok før han tog tilbage til DK.


Ellers så har vi endnu engang været ved skrædderen, Daniel har fået syet en trenchcoat, så han ikke behøver at gå med sin skijakke udover det fine nye jakkesæt. Den er rigtig flot, han ser bare så fantastisk handsome ud i den. Jeg har fået syet et jakkesæt med tilhørende nederdel og bukser, det er også blevet mega tjekket. Nu er vi de nye Mr. & Miss Smith.
Har også fået syet en gallakjole i mørkelilla silke, lang med fald foran og åben ryg, sexy, det må blive nytårs kjolen i år.


På studiet laver Jonas Melorm og jeg character design til en ny episode af Paddle Pop. Andreas og Kirsten laver storyboard. Vi har fået en del at sige og glæder os til at vi skal igang med at animerer det nye afsnit. Vi skal igang hurtigst muligt måske allerede i starten af nov, så det ser ud til vi når at animerer en del, dejligt.

Udsigt fra tårnet på taget af vores bygning

På fredag har vi Halloween fest på studiet. Festen starter kl. 19 og der er fri grillmad til alle, vi har jo stadig de 30 grader hernede og det regner ikke så ofte mere. Jeg er meget spændt på hvordan de fester hernede. Muay, der står for festen skriver dog "lets drunk", hvilket jeg går udfra betyder - Vi skal være stive! Der er præmie til bedste udklædte så jeg vil dog gøre mit bedste. Det er dog strengt forbudt/respektløst at klæde sig ud som munk og kongen, så går man udenom det, er man rimlig sikker. Ved ikke hvor meget de går op i kostumer. men jeg har tænkt mig at give den hele armen.

I fredags var det 5 års årsdag for den lokale bar så der skulle vi selvfølgelig hen og hygge. Her har i et par rowdy billeder og nyde!
















Kirsten har været så uheldig at forstrække nakken, ikke noget alvorligt. Hun og de andre har været i vandland i weekenden og Kirsten tog det vilde hop udover vandrutsjebanen og landede forkert. Vandland er som alt andet hernede, rimlig vildt i forhold til DK, der er heller ikke de samme sikkerheds tjek som derhjemme. Tingen er, at hun ikke kan dreje nakken, hvilket giver den perfekte anledning til at hun på fredag til festen, satser på at være klædt ud som mumie eller robot. Heldigt at det ikke gik værer og at vi kan grine af det.


Kim & Conny har det godt i Thailand, de er rejst nord på og har oplevet en del. De har bla. været på 1 dags trekking tur i junglen og redet på elefant ryg. I templernes land har de selvfølgelig også set en masse templer allerede. De flyver i dag tirsdag til Ko Chang, en ø der ligger syd øst fra Bangkok nede ved grænsen til Cambodia, for også at opleve de fantastiske strande. Vi rejser også derned i løbet af weekenden for at mødes med dem. Jeg trænger efterhånden også til at komme ud af Bangkok, det er ikke meget sol man får her. En anden ting er at vi jo også kan få dykket lidt, juhuu! Så det kan være i snart får lidt billeder fra vandet igen.

Midt i nov. måned skal vi til Angkor Wat, Cambodia på visa run, vi skal bla. se stedet hvor scener fra Tomb Raider og Kickboxer er optaget.
På arabisk restaurant

Det var vidst alt for nu. Stay tuned

Mange knus og kram fra

Daniel & Rie

søndag den 17. oktober 2010

Besøg fra Danmark




Endnu en uge er gået her i Bangkok. på studiet er vi blevet sat på storyboard og karakter design til
Paddle Pops nye afsnit. Vi har kun få dage, til vi atter går igang med animationen på sekvensen. Efter sidste uges deadline på animationen er tempoet sat lidt ned på studiet. De faste animatorer har fået afspasering eller sidder og tester rigs til endnu et projekt, der stadig er meget hemmeligt (men jeg ved hvad det er uhhh uhh spændt?)

Skitser af mig tegnet af Andreas
Vi har i tidens løb fået tegnet en del tegninger til at dekorerer vores ellers så hvide væg på vores arbejdsplads. Andreas og jeg har en del sjov med at tegne tegninger af hinanden. Jeg vil sætte et par billeder ind af 3 skitser han har lavet af mig som 28 årig, 80 årig og 109 årig. De er meget underholdende, vi har en del løjer for når vi opholder os på studiet. Melorm er så småt tilbage på studiet, hvis altså ikke han er blevet ramt af noget nyt, he he. I sidste uge mødte han op total forbidt og vi fandt ud af han nu også har oplevet ægte thailandske bed bugs! Han har indtil nu sovet med døren åben, (han bor i stuen med en lille have ud til soveværelset) men efter Noon har informeret ham om at den tidligere beboer gjorde det samme og blev bidt af en slange, har han pænt lukket døren! Det næste bliver vel klaveret der falder ned i hovedet på ham. Nok om det.
Melorm som munk

Sidste weekend fejrede vi Melormen's 24-års fødselsdag, han fik et originalt munke kostume, som han nu bruger til sengetæppe. Vi fik også alle på studiet til at skrive en lille hilsen til ham på små kanin post- its, han blev rigtig glad og havde en dejlig dag.

Så har vi endelig fået besøg fra de danske sletter. Kim & Conny landende fredag morgen i Bangkok og har siden hen været med os på thailandsk eventyr.
Vi har haft dem med hen og se vores lejlighed, samt en tur på Japansk restaurant. De har også oplevet vores stamsted "The Nightclub" hvor de blev udfordret i såvel pool som whiskey sjusser.

Os 4 på vej til Floating market
Lørdag tog vi på den store udflugt for at vise Kim & Conny hele Bangkok og lidt mere til. Vi lejede en taxa chauffør der først kørte os til Floating market, som ligger lidt syd for Bangkok. Før i gamle dage bestod Bangkok kun af floder, man sejlede simpelthen rundt i gaderne. Her havde man så også der såkaldte "Floating markeds". I dag ligger de så en times kørsel fra Bangkok midt centrum.

Floating market - en glad tandløs dame sælger grønt
Oplevelsen var dog helt unik. Trods en lang køretur blev vi hurtigt friske da vi så de små træ både. Vi fik 1 1/2  times sejltur rundt i de små kanaler hvor banan og palme trær dominerede udsigten. Der var som altid en del souvinir butikker. Vi sejlede gennem små kanaler med huse langs breden. Pludselig bredte vejen sig og vi styrede mod markedet. Omkring os var en masse både med frugt, drikke varer osv. Der var gamle damer i mange farver der smilende prøvede at sælge os en masse. De fleste var tandløse og havde en lampeskærms hat på hovedet. Videre sejlede vi mod flere butikker. Her fik Daniel købt en samurai sværd holder (meget svær at opstøve). Turen kom til ende og vi fandt vores taxa chauffør sovende i taxaen. Som han sagde tidligere "You go to floating market, I will sleep in the car". Da han så os satte han sig atter foran rattet, dog lidt klat-øjet.





Videre kørte vi til Wat Po for at få lidt middags mad før vi ville ind og se templet. Men som alt andet i Bangkok går det aldrig rigtig som man regner med. Et pga af trafikken og to pga vejret. Det har de sidste par dage været ret gråt i Bangkok og regnet det meste af dagene. Meget mystisk i modsætningen til hvad vi er vant til. En af grundende er at en monsun er på vej en anden er at det er slutningen på regntiden. Om ca en uge er der thailandsk dry season og regnen bliver en sjældenhed.
Men ja regnen stod  ihvertfald ned i stænger og vi besluttede istedet at smutte i MBK, for at få mål til Kim og Connys skræddersyet tøj. Det endte så med Daniel også fik bestilt en trenchcoat og jeg endnu en kjole, nytårskjole, samt et jakkesæt med tilhørende nederdel og bukser. (Man bliver fattig af at være her!)

Wat Poh templet i Bangkok
Aftenen sluttede på Hotel Grand Sukhumvit hvor vi fik tapas samt et godt glas vin til maden.

Søndag stod den atter på eventyr. Vi ville i dag starte med Wat Poh så Kim & Conny også kunne se den store liggende Budda. Bagefter tog vi dem med ind til the great grand master munk for at give dem en velsignelse og et lykkebringende armbånd. Hernede skal man ikke spøge med karma. Det var en stor oplevelse for dem og jeg har også tænkt mig at give mine forældre den oplevelse.


Min fine nye ring!
Næste stop var en juvel fabrik, lige noget for mig og Conny. Her kom vi ind og se hvordan de laver smukke ringe af sølv, guld, hvidguld med safir, DIAMANTER osv. Alt var meget spændende og ikke mindre impornerende blev det da vi kom ind i selve juvel området, hvor man kunne købe ringene. Vi (Conny og jeg) var som børn i en slik butik, det glimtede og glitrede alle steder. Heldig var man også! Daniel forærede mig en flot thailands ring (ikke forlovelse) lavet af sølv, moonstone (der passer til den måned jeg er født i, den bringer mig lykke) med små hvide cubicstones, krystal sten om man vil. Den er rigtig flot og jeg gik smilende ud af butikken. Heldig har man lov at være!

Efter at have set hele juvel butikken mindst 2 gange tog vi atter afsted. Denne gang mod weekend market. Dette marked er kun i weekenderne (logisk nok) og har rygte for at være rigtig billigt. Det er her man kan prutte om prisen og få gjort sig nogle gode køb. Markedet er dog også et kæmpe gedemarked, det hele kører i højt tempo og man skal holde øjne og ører åbne. Vi fik shoppet en del men gav til sidst op og satte os tilrette med en eftermiddags kaffe. Benene var efterhånden godt ømme.
Sidste stop for dagen var det altid populære Baiyoke Tower, vi kunne jo ikke have at de gik glip af sådan en oplevelse. Glade og mætte fik vi afsluttet en god weekend.
Dessert,  Baiyoke Tower

mandag den 11. oktober 2010

Bangkok - Lidt blandet landhandel


Tapas hjemme i lejligheden
Kunst i Bangkoks gader
På vegetar restaurant nær Khasan Road
En af mange bygninger i Bangkok kunne godt lide kjolen
På Cafe Europa for at få et par håndmadder!
Lumpini Park midt i Bangkok City
Udsigt over byen fra 82. etage
Ædegilde i Baiyoke Tower

Baiyoke Tower med udsigt over Bangkok

mandag den 4. oktober 2010

Lumpini Park & BaiyokeTower

Andreas og Kirsten på Coffie Berry

Så har vi igen weekend, hvor vi som altid har planlagt en masse. Lørdag tog vi igen til Lumpini Park for at nyde stilheden og det dejlige grønne område. Det var nu mest for at få luftet Melorm og få ham med lidt ud i naturen. Men han måtte desværre blive hjemme pga. en del mave kramper, desværre.
Vi mødtes kl 11 nede på den lokale Coffie Berry for at starte dagen med en is kaffe og skinke toasts. For herefter at tage i Tops supermarked for at købe lidt snacks ind til picknik i parken. Med ost (gouda), oliven, skinke, nødder, kage,  frugt og bagettes uder armen travede vi afsted for at finde en taxa. 51 baht fattigere stod vi foran Lumpini Park. Vi fandt os et dejligt sted lige ved parkens sø, hvor vi foldede vores siv måtter ud og slog os ned for nogle timer. Vejret var fantastisk, høj solskin.
Med udsigt over søen
Daniel havde taget backgammon med og sine spanske kort spil. Jeg spillede backgammon med Kirsten mens Daniel tævede Andreas i spansk kortspil.
Foran os i vandet svømmede en skildepadde rundt, den stak af og til hovedet op af vandet for at følge lidt med. På søen sejlede 2 par i kap med et andet par i deres gule vandcykel badeænder, der var skrig og grin.
Her banker jeg Kirsten 100-0 i backgammon
Efter at have banket Kirsten 100 - 0 i backgammon, sad vi os op til bordet for at forberede lidt frokost tapas. Der blev spist løs og snakket om hvor meget det sikkert regner i Irland (Sorry guys, det er en joke vi har kørende hernede). Ved siden af vores bord, som stod lige ud til vandet, var der en masse duer. Vi havde købt en pose med brødskorper af den lille pukkel ryggede dame, for at fodre fiskene. Duerne var åbenbart også sultne og inden længe var hele plænen fyldt med duer.  Det varede dog kun et kort sekund endtil Andreas kastede mit fotoetui op i luften. Duerne fløj omkring os som var det en anden Hitchcock film.
Vilde duer i parken
I vandkanten lå en øgle og holdt øje med os, den turde ikke helt at kravle op på breden. Omkring kl 16 pakkede vi vores grej sammen og satte kurs mod Baiyoke Tower, Bangkoks højeste tårn. Det var dog noget af en taxa tur vi kom ud på, vi startede med at køre i total modsatte retning, for bagefter at ende i en kæmpe trafikprop. Dog nåede vi vores reservation til tiden. Efter et hurtigt trucker bad og omklædning til finere tøj blev vi kørt i elevator til 17 etage.
Baiyoke Tower
Her betalte vi de magiske 700 baht for bagefter at blive sendt til 82 ne etage! Det tog dog mindre tid end det gør at komme til 6 etage i vores lejlighedsblokke. Med propper i ørerne ankom vi til en fantastisk udsigt over Bangkok. Udefra ser tårnet ikke så højt ud, det ligner det er på højde med alle de andre skyskraberer, men oppe fra ligner byen små lego klodser.
Vi blev sat til bords og bestilte en god flaske rødvin, og gik igang med buffeten. Hold da op en buffet! Der var alt! Sushi, alt slags kød, skalddyr, pasta, graniture, op til 50 sovser osv. Der var forretter, koldt bord, salat, ALT! Jeg havde en moment med min medium stegte rødvinsbøf, jeg var i min egen verden. Og som det ikke skulle være nok, så var der også dessert buffet og kage buffet. Det var et slaraffen land uden lige. Mellem måltiderne var der diverse underholdning. En thai-Chaplin der tryllede, og han var impornerende god. Han kunne få en action figur til at ligge sig ned og rejse sig op i hans håndflade. Han tryllede æg osv frem, det var meget impornerende!
Pludselig kom 5 drenge ind de var iført friske neon farver, briller, forklæde osv. De gav den gas på køkkenudstyret. Der var tromme show for alle penge.
Trommeri på potter og pander

Som slut på aftenen skulle vi selvfølgelig helt til tops på bygningen. Etagen over kan man gå op og udenfor på en roterende etage der viser en hele byen fra oven. Det var fantastisk at se byen i dette perspektiv. Selv om tårnet var højt kunne man ikke se fra den ene ende af Bangkok til den anden, så stor er Bangkok by. Med et smil på læben og i glimt af neonlys kunne man alligevel ikke lade være med at tænke: "det er sgu ret fedt at være i Thailand!". Aftenen blev sluttet af med whiskey cola på den lokale bar, vi havde jo alligevel en 1/2 flaske stående. Slutningen på aftenen er mig lidt tåget, dog helt sikkert en god afslutning på den fantastiske oplevelse.


Her er jeg i vildt neon lys på toppen af Baiyoke Tower

Søndag:

Søndag tog vi ud og spiste lidt sen smørebrød på vores danske spise sted, Cafe Europa. Melorm var med og meget spændt på om det nu var rigtig rugbrød. Vi fik vores smørebrøds platte som sidste gang, den smagte dog ikke mindst fantastisk! Med maverne fyldte tog vi på Kasan road for at skitse lidt og få en bajer. Der blev som sædvanligt handlet lidt ind, man kan næsten ikke lade være med at købe noget når man er der. Det er så billigt! Ved otte tiden rullede vi hjem af for at nyde resten af søndagen.
Det har igen været en dejlig weekend hvor vi har oplevet en masse. Her får i lige nogle billeder med på vejen.
I morgen mandag kl 5 tager Daniel mod Koh Tao for at dykke, så er jeg græsenke for en uges tid.

Knus Daniel & Rie

Daniel i mange farver neon lys
Daniel i lyseblå neonlys


lørdag den 2. oktober 2010

Everyday life in Thailand

Her en opdatering fra de thailandske ossende gader. Endnu en uge er gået på studiet og det er igen weekend, dejligt. Hverdagen går med at arbejde, gå i træningscenter, få massage og tage ud og spise aftensmad.
Daniel lærer thai
Daniel får tiden til at gå med at lære thai herhjemme. Han har købt en "lær thai for begyndere" med tilhørende bog og cd'er. De fleste aftener går han til Muay Thai inde i byen, ca. 1 1/2 time træningsprogram efterfulgt af en tur i udendørs swimmingpool på 14. etage.
Daniel tager på mandag tilbage til Koh Tao, for at dykke igen. Han vil bygge videre på sin advanced diver til rescue diver. Det er i alt 3 kurser: rescue,

Torsdag var vi ude og spise spanske tapas, byens bedste! Trangen til spansk mad var efterhånden også ret stor, så da vi først kom igang med at bestille kunne vi slet ikke stoppe igen. Én af den og ën af den osv. Pludselig sad vi der med 2 borde fyldt med mad. Vi fik: pimentos asados,

Andreas leger med Lucas
På studiet er vi fra på mandag  i gang med sidste uges animation, der er deadline 8 okt. Vi har alle fået udleveret en del animations scener og arbejder på livet løs for at få dem færdige. Det fungerer så ledes at man sender sin blokking til pending status og herefter kommer vores lead animator med kommentarer og evt. rettelser. Når det er godkendt går man igang med polish for til sidst at få den approved. Jeg arbejder gerne med flere scener af gangen så man kan have et frisk øje på den scene man arbejder på. Folk på studiet er meget hjælpsomme og jeg føler vi er en del af produktionen. Niveauet er rigtig højt vi har nogle super dygtige animatorer på The Monk. Af og til holder vi en pause for at gå ned til vores kære ice kaffe mand, han sælger store is kaffe til 25 baht. De er fantastiske hvis man er kørt lidt eftermiddagstræt.
Katten på studiet
Andreas leger gerne med Lucas i gården eller vi får besøg af den lille kat på studiet. Den ligger sig gerne helt oppe ved skærmen og strækker sig.
Vi har også fået tegnet lidt sjove tegninger til væggen hvor vi arbejder, bla. af en lille Panda Lin Ping, den fra Chiang Mai zoo. De gør alle sammen lidt grin med at jeg er forelsket i Lin Ping, "you like Lin Ping, right", siger Tay. Jeg har også lært at skrive dens navn på thai og mit eget navn.

Lin Ping
Hvad har vi ellers oplevet?! Jo! Ha ha vi er blevet huslet af en munk. Vi var på vej til frokost på The Village. Pludselig kom en taxa trillende og stoppede da vi passerede den. Vi troede først han ville spørge om vi skulle have en taxa, det gør de så tit hernede. Men nej nej. Vinduet ved bagsædet ruller ned og der sidder en munk i orange outfit og det hele. Han siger: I don't have enough money for taxa. You have money?! Andreas roder lidt i pungen og stikker ham en 10 baht, hvorefter han kigger på den og siger: No no, I need 100 baht! Andreas: But I need money to eat! Vi synes hele situationen er lidt mærkelig. 1) man har jo respekt for en munk 2) Dårlig karma er ikke noget vi ønsker at rode os ud i, så vi turde heller ikke bare stikke ham fingeren. 3) Hvorfor tager en munk en taxa når han ikke har penge til det, burde de ikke teleporterer sig fra sted til sted?!?
Det endte med vi betalte ham de 10 baht, som jo må være den bedste løsning. Senere på aftenen fortæller Andreas historien til Tod, som griner og siger at vi jo lige er blevet total huslet af en munk, de må aldrig bede om penge. Der er åbenbart mange "falske" munke i byen der udnytter hvide mennesker som os. Irriterende, men så har vi lært den også.

Mine t-shirts købt på Kasan road
I weekenden har vi planlagt at tage ud til Lumpini Park igen for at vise Melorm øglerne, dog er han ikke helt sikker på han kan tage med. Han havde desværre et tilbagefald efter at have spist en ananas, så han skal tage det lidt roligt med maden.

Lørdag har vi bestilt bord på Bangkoks højeste bygning, Baiyoke Tower. Hvor vi skal spise buffet til en værdi af 700 baht. Vi glæder os rigtig meget det bliver en stor oplevelse.



Søndag står den på smørrebrød til ære for Jonas, vi håber det kan sætte ham tilbage på rette kurs igen. Vi har også snakket om at tage ind til Kasan road for at skitse lidt. Der er altid gang iden og mange flotte t-shirts at købe. Sidst vi var derinde købte jeg 2 t-shirts i kan se dem på billedet.

Ha en god weekend jeg opdaterer snart igen.

Mange knus

Daniel & Rie